Brugervejledning

xvi
Bemærkninger
Advarsel vedrørende visse kopier og gengivelser
De offentlige myndigheder har advaret om fremstilling af kopier eller
gengivelser af værdipapirer udstedt af private virksomheder (aktier,
regninger, checks, gavebeviser osv.), pendlerkort eller kuponer,
undtagen hvis en virksomhed skal bruge et minimum af nødvendige
kopier til forretningsbrug. Kopiér eller gengiv heller ikke pas udstedt af
myndighederne, licenser udstedt af offentlige institutioner og private
grupper, ID-kort og billetter, såsom adgangsbilletter og
måltidskuponer.
Overholdelse af loven om ophavsret
I henhold til ophavsret kan billeder eller optagelser oprettet med
kameraet og beskyttet af ophavsret ikke anvendes uden tilladelse fra
indehaveren af ophavsretten. Undtagelser er gældende for privat brug,
men vær dog opmærksom på, at selv privat brug kan være underlagt
restriktioner i tilfælde af billeder af udstillinger eller live-optrædener.
Anvend kun elektronisk tilbehør af Nikon-mærket
Nikon-kameraer er designet til de højeste standarder og indeholder
komplekse elektroniske kredsløb. Kun elektronisk tilbehør af Nikon-
mærket (herunder objektiver, opladere, batterier, lysnetadaptere og
flashtilbehør) certificeret af Nikon specifikt til brug med dette Nikon-
digitalkamera er konstrueret og godkendt til anvendelse inden for drifts-
og sikkerhedskravene for disse elektroniske kredsløb.
Anvendelse af udstyr, der ikke er produceret af Nikon, kan
beskadige kameraet og gøre din Nikon-garanti ugyldig. Brug
af genopladelige Li-ion-batterier fra andre producenter, som
ikke er forsynet med Nikons holografiske godkendelsesmærke (vist til
højre), kan give problemer i forbindelse med normal brug af kameraet
eller medføre, at genopladelige batterier overophedes, antændes,
eksploderer eller lækker.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Nikon-ekstraudstyr, kan du
kontakte en lokal autoriseret Nikon-forhandler.