Brugervejledning

34
Pleje af kamera og batteri: Forholdsregler
Objektivkontakterne
Hold objektivkontakterne rene. Undgå at røre ved dem med fingrene.
Opbevares i et godt ventileret område
For at undgå mugdannelse skal kameraet opbevares på et tørt sted med
god ventilation. Kameraet må ikke opbevares sammen med mølkugler
med naftalen eller kamfer, i nærheden af udstyr, der genererer kraftig
elektromagnetisk stråling, eller hvor det kan blive udsat for ekstremt høje
temperaturer, eksempelvis i nærheden af et varmeapparat eller i et lukket
køretøj på en varm dag. Manglende overholdelse af disse anvisninger kan
medføre funktionsfejl ved produktet.
Langtidsopbevaring
For at forhindre skader, eksempelvis forårsaget af lækkende batterivæske,
skal du tage det genopladelige batteri ud, hvis produktet ikke skal
anvendes i en længere periode. Opbevar kameraet i en plastikpose med
et tørremiddel. Opbevar dog ikke kameraetuiet af læder i en plastikpose,
idet dette kan nedbryde materialet. Opbevar det genopladelige batteri på
et køligt, tørt sted. Bemærk, at tørremidlet gradvist mister sin evne til at
absorbere fugt og derfor bør udskiftes med jævne mellemrum. For at
undgå mugdannelse skal du tage kameraet ud af opbevaringen mindst
én gang om måneden, indsætte batteriet og udløse lukkeren et par
gange.
Sluk produktet før fjernelse eller frakobling af strømkilden
Fjernelse eller frakobling af strømkilden, mens kameraet er tændt, kan
beskadige produktet. Vær særligt forsigtig med ikke at fjerne eller
frakoble strømkilden, mens du optager eller sletter billeder.