Brugervejledning

37
Pleje af kamera og batteri: Forholdsregler
Pleje af batteri
Forholdsregler for anvendelse
Hvis batterierne håndteres forkert, kan de sprænge eller lække, hvilket
får produktet til at korrodere. Overhold følgende forholdsregler i
forbindelse med håndtering af batterier:
- Sluk produktet, før du udskifter batteriet.
- Batterier kan være varme efter brug i længere tid.
- Hold batteripolerne rene.
- Anvend kun batterier, der er godkendt til brug i dette udstyr.
- Kortslut ikke batterierne, skil dem ikke ad, og udsæt dem ikke for åben
ild eller stærk varme.
- Sæt poldækslet på igen, når batteriet ikke er isat i kameraet eller
opladeren.
Hvis batteriet er varmt, eksempelvis umiddelbart efter brug, skal du
vente på, at det køler af før opladning. Forsøg på at oplade batteriet,
mens dets indvendige temperatur er forhøjet, påvirker batteriets
ydeevne, og batteriet oplades muligvis ikke eller oplades kun delvist.
Hvis batteriet ikke skal anvendes i længere tid, skal du sætte det i
kameraet og aflade det helt, før du tager det ud af kameraet og lægger
det til opbevaring. Batteriet skal opbevares på et køligt, tørt sted med en
omgivende temperatur på 15 °C til 25 °C. Undgå varme eller meget
kolde steder.
Batterierne skal oplades inden for seks måneders brug. Ved lange
perioder uden brug skal du oplade batteriet og anvende kameraet til at
aflade det helt én gang hvert halve år, før du igen lægger det til
opbevaring på et køligt sted.
Fjern batteriet fra kameraet eller opladeren, når det ikke er i brug.
Kameraet og opladeren trækker en vis mængde ladning, selv når de er
slukket, og kan dræne batteriet så meget, at det ikke længere virker.