Brugervejledning

51
Pleje af kamera og genopladeligt batteri: Forholdsregler
Rør ikke ved sensorskærmen
Hvis [Sensorskjoldet lukker] er valgt for
[Sensorskjoldfunktion ved strøm fra] i
opsætningsmenuen, lukker sensorskjoldet foran
billedsensoren, når kameraet slukkes. Du må
aldrig stikke hul i eller trykke på sensorskjoldet.
Manglende overholdelse af denne anvisning kan
ridse eller på anden vis beskadige skjoldet.
Objektivkontakterne
Hold objektivkontakterne rene. Undgå at røre ved dem med fingrene.
Opbevares i et godt ventileret område
For at undgå mugdannelse skal kameraet opbevares på et tørt sted med god
ventilation. Kameraet må ikke opbevares sammen med mølkugler med
naftalen eller kamfer, i nærheden af udstyr, der genererer kraftige
elektromagnetiske felter, eller hvor det kan blive udsat for ekstremt høje
temperaturer, eksempelvis i nærheden af et varmeapparat eller i et lukket
køretøj på en varm dag. Manglende overholdelse af disse anvisninger kan
medføre funktionsfejl ved produktet.
Langtidsopbevaring
For at forhindre skader, eksempelvis forårsaget af lækkende batterivæske,
skal du tage det genopladelige batteri ud, hvis produktet ikke skal anvendes
i en længere periode. Opbevar kameraet i en plastikpose med et tørremiddel.
Opbevar dog ikke kameraetuiet af læder i en plastikpose, idet dette kan
nedbryde materialet. Opbevar det genopladelige batteri på et køligt, tørt
sted. Bemærk, at tørremidlet gradvist mister sin evne til at absorbere fugt og
derfor bør udskiftes med jævne mellemrum. For at undgå mugdannelse skal
du tage kameraet ud af opbevaringen mindst én gang om måneden,
indsætte det genopladelige batteri og udløse lukkeren et par gange.