Brugervejledning

60
Forholdsregler: Lokationsdata (GPS/GLONASS)
Lokationsdata og sporlogs
Hvis [ON] er valgt for [Lokationsdata (indbygget)] > [Registrer
lokationsdata] i opsætningsmenuen, eller logsporing er i gang, bliver
kameraet ved med at rekvirere log og/eller placering, selv mens det er
slukket.
Der kan udledes personlige oplysninger af lokationsdata lagret i sporlogs
eller indlejret i billeder og videoer. Vær forsigtig, når du deler billeder,
videoer eller sporlogs, eller når du lægger dem på internettet eller andre
steder, hvor de kan ses af tredjepart. Sørg også for at læse "Forsigtig:
Bortskaffelse af datalagringsenheder" (
0
53).
Navigering
Dette produkt er et kamera. Det er ikke beregnet til brug som navigations-
eller opmålingsenhed.
Placeringen rapporteret af kameraet er kun skønsmæssig. Den må ikke
anvendes til opmåling eller til navigering, når du rejser med fly eller kører i
bil, rejser til fods eller på anden måde.
Oversøisk brug
Før du rejser, skal du kontakte dit rejsebureau, ambassaden eller
turistbureauet i de lande, du skal besøge, for at få oplysninger om
begrænsninger, der kan gælde for brugen af kameraer, der understøtter
registrering af lokationsdata. Uautoriseret optagelse af lokationsdata er
eksempelvis forbudt i Kina. Vælg [OFF] for [Registrer lokationsdata].
Gældende fra oktober 2021 fungerer funktionen for lokationsdata muligvis
ikke som forventet i Kina og i nærheden af den kinesiske grænse.
Forholdsregler: Lokationsdata (GPS/
GLONASS)