Specifications
6
DANSK
Brugsanvisning
Før støvsugeren er klar til brug, skal slangen monteres på det 
buede rør som beskrevet under punkt 5.
Før støvsugeren anvendes, kontrolleres det, at den spænding, 
der fremgår af mærkepladen, er i overensstemmelse med den 
strømforsyning, der skal anvendes.
Støvsugeren leveres med monteret støvsugerpose af 
papir. Anvend aldrig støvsugeren uden en korrekt monteret 
støvsugerpose. Fremgangsmåden ved udskiftning af 
støvsugerposen beskrives under punkt 8.
Vigtige advarsler
1. Denne maskine er også velegnet til almindelige 
rengøringsopgaver, f.eks. på hoteller, hospitaler, fabrikker 
og kontorer, i skoler og butikker.
2. Denne maskine egner sig ikke til opsamling af 
sundhedsfarligt støv.
3. Denne maskine er kun til støvsugning, og må ikke 
anvendes eller opbevares udendørs under våde forhold. 
Opbevares indendørs ved maks 60°C og min. 0°.
4. Maskinen, der er beregnet til sugning af tørt støv, må ikke 
anvendes til sugning af vand eller andre væsker.
5. Maskinen må ikke anvendes til opsamling af brændbare 
eller eksplosive materialer, og den må ikke anvendes i 
eksplosive omgivelser.
6. Maskinen må under ingen omstændigheder anvendes til 
opsamling af varme materialer. Maskinen må især ikke 
anvendes til rengøring af åbne og lukkede ildsteder, ovne 
eller lignende, der indeholder varm eller glødende aske.
7. Maskinen må ikke anvendes, hvis ledningen udviser 
nogen tegn på beskadigelse. Efterse jævnligt ledningen 
for skader, især hvis den har været mast, klemt i en dør 
eller hvis den er kørt over. Det medfølgende elkabel med 
specialstik må ikke repareres. Det skal udskiftes med et 
nyt originalt Nilfisk kabel.
8.  Maskinen må ikke anvendes, hvis den er defekt.
9. Tag ikke stikket ud af stikkontakten ved at trække i 
ledningen. Tag i stedet fat i stikket og ikke i ledningen.
10. Når ledningen repareres eller udskiftes, skal der anvendes 
samme type ledning, som den, der fulgte med maskinen 
ved leveringen. En sådan ledning fås hos NILFISK.
11. Stikket skal altid tages ud af stikkontakten, før der 
påbegyndes nogen form for servicearbejde på maskine 
eller ledning.
12. Reparation af den elektriske enhed med motor eller 
ledning må kun udføres af en dertil uddannet eller 
instrueret person efter at den hovedkontakt, der er 
monteret før maskinen, er afbrudt, eller efter at stikket er 
taget ud af stikkontakten.
13. Der må ikke udføres nogen ændringer eller modifikationer 
af det mekaniske eller elektriske sikkerhedsudstyr.
1  Start / stop
1 Anbring kablets apparatstik i motorstikdåsen. Sæt kablets 
stik i stikkontakten.
Tryk på knap 1. for at starte motoren.
Tryk igen på 1. for at stoppe motoren.
Efter endt rengøring tages stikket ud af stikkontakten.
Afmontering af kablet 
Forlæng kablets levetid ved at afmontere det fra motoren, hver 
gang maskinen har været i brug - rul det løst op og opbevar 
det til næste gang.
2 Bemærk
Rul ikke kablet stramt omkring motoren, da det vil belaste 
kablet og medføre en betydelig kortere levetid.
3 Micro-Static filter
Det grå mikrostatiske filter oven på motoren tiltrækker 
og tilbageholder mikropartikler på effektiv vis. For at 
sikre konstant filtrering af udblæsningsluften og undgå 
overophedning af motoren er det afgørende, at filteret 
udskiftes regelmæssigt. Det mikrostatiske filter bør udskiftes 
efter ca. 50 timers drift, hvilket svarer til ca. 1 års anvendelse i 
husholdningen.
Udskiftning
1 Drej de to skruer med en mønt, indtil deres kærver er i lodret 
stilling.
2 Løsn håndtaget ved et let tryk nedad på midten. Tryk 
indtil håndtagets to ender springer ud fra fordybningen i 
motorhuset.
3 Løft udblæsningsristen og filteret af. Det lydabsorberende 
materiale skal forblive oven på motoren. 
4 Fjern det grå filter og monter et nyt. Anbring håndtaget på 
sin plads igen og lås det fast ved at dreje skruerne, indtil 
kærverne er i vandret stilling.
4 Montering af slangen
Sæt bajonetfatningen i indsugningsåbningen og lås den på 
plads ved at dreje med uret. Når slangen skal afmonteres 
følges samme fremgangsmåde, blot i modsat rækkefølge.
5  Slanger og rør
1  Montering af slangen på det buede rør
Lad slangen glide ind i det buede rør og justér ved at dreje, 
indtil låsearmene låser fast.
2  Afmontering af slangen fra det buede rør
Det kan være nødvendigt at tage slangen af det buede rør, 
så man let kan fjerne materiale, der blokerer.
Skub en af låsearmene med en skruetrækker som vist på 
illustrationen. Vip låsearmen, indtil den frigøres.
Gør det samme med den anden låsearm. Det buede rør kan 
nu skilles fra slangen.
Modeller med teleskoprør
Teleskoprøret kan justeres, så det passer i højden til brugeren.
3 Løsn røret som vist på tegningen og træk røret ud i den 
ønskede længde.
4 Lås røret som vist.
Alle modeller
5 Lad det buede rør glide ind i stålrøret.










