User Guide

Table Of Contents
20
Hjælp og support
20.1
Registrer dit TV
Registrer dit TV, og få glæde af flere fordele, herunder
fuld support (herunder downloads), adgang til særlige
oplysninger om nye produkter, særtilbud og -rabatter,
mulighed for at vinde præmier og deltage i særlige
undersøgelser om nye udgaver.
Gå til www.philips.com/TVsupport
20.2
Brug af Hjælp
Hjem > Indstillinger > Hjælp.
Du kan bruge hjælpefunktionen til at udføre
fejlfinding på og få flere oplysninger om dit TV.
TV-oplysninger - Få vist dit TV's modelnavn,
serienummer og softwareversion.
Se historik for svagt signal - Få vist listen over
kanalnumre, der automatisk blev gemt, da
signalstyrken var svag.
Systemopdatering - Kontroller tilgængelige
softwareopdateringer.
Brugervejledning - Læs brugervejledningen for at få
oplysninger om TV'et.
Fabriksnulstilling - Nulstil alle indstillinger til
fabriksindstillingerne.
20.3
Fejlfinding
Tænd og fjernbetjening
TV'et tænder ikke
• Tag strømkablet ud af stikkontakten. Vent et minut,
og sæt det derefter i igen.
• Sørg for, at strømledningen sidder ordentligt i stikket.
Knirkende lyd ved tænd og sluk
Når du tænder, slukker eller sætter TV'et på standby,
kan du høre en knirkende lyd fra TV-kabinettet. Den
knirkende lyd forårsages af normal udvidelse og
sammentrækning af TV'et, når det køler af og varmer
op. Dette påvirker ikke ydeevnen.
TV'et reagerer ikke, når jeg anvender
fjernbetjeningen.
TV'et bruger noget tid på at starte op. I det tidsrum
reagerer TV'et ikke på fjernbetjeningen eller TV-
betjeningsknapperne. Dette er normalt.
Hvis TV'et fortsætter med ikke at reagere på
fjernbetjeningen, kan du kontrollere, om
fjernbetjeningen virker ved hjælp af et
mobiltelefonkamera. Sæt telefonen i kameratilstand
og lad fjernbetjeningen pege mod kameraobjektivet.
Hvis du trykker på en vilkårlig tast på fjernbetjeningen,
og du ser den infrarøde LED flimre gennem kameraet,
så virker fjernbetjeningen. TV'et skal efterses.
Hvis du ikke ser en flimren, kan fjernbetjeningen være
i stykker, eller dens batterier er afladet.
Denne metode til kontrol af fjernbetjeningen er ikke
mulig med fjernbetjeninger, der er parret trådløst med
TV'et.
TV'et vender tilbage til standby, efter det har vist
Philips-opstartsskærmbilledet
Når TV'et er på standby, vises et Philips-
opstartsskærmbillede, og TV'et vender tilbage til
standbytilstand. Dette er normalt. Når TV'et har været
frakoblet strømmen og tilsluttes til strømforsyningen
igen, vises opstartsskærmbilledet, næste gang TV'et
startes op. Tryk på tænd/sluk-knappen på
fjernbetjeningen eller på TV'et for at tænde TV'et fra
standby.
Standby-lyset bliver ved med at blinke
Tag strømkablet ud af stikkontakten. Vent i 5 minutter,
før du tilslutter strømkablet igen. Hvis TV'et bliver ved
med at blinke, kontaktes Philips TV Consumer Care.
Kanaler
Der blev ikke fundet nogen digitale kanaler under
installationen
Se de tekniske specifikationer for at sikre dig, at TV'et
understøtter digitale kanaler i dit land.
Sørg for, at alle kabler er tilsluttet korrekt, samt at der
er valgt det rigtige netværk.
Allerede installerede kanaler fremgår ikke af
kanallisten
Sørg for, at den rigtige kanalliste er valgt.
PIN-kode
PIN-koden kan indstilles til at låse kanalerne eller
beskytte mod uautoriseret betjening, f.eks.
geninstallation af TV'et og nulstilling af PIN-koden.
Hvis du har glemt din PIN-kode, kan du tilsidesætte
den nuværende kode ved at bruge koden 8888 og
indtaste en ny kode.
49