Operation Manual

127
Da
Kapitel 10
Kopiering og backup
Introduktion
Anvend optagerens kopieringsfunktioner til at:
Lave backup af vigtige optagelser, som er gemt på
HDD, til en dvd.
Lave en dvd-kopi af en optagelse på HDD for at kunne
afspille den på en anden afspiller.
Overføre video fra en dvd til HDD til redigering.
Overføre redigeret video fra HDD til dvd.
Den nemmeste måde at kopiere en titel på, er ved at
anvende funktionen one-touch-kopiering. Med denne
funktion kopieres den titel, der aktuelt afspilles på HDD,
til dvd, eller dvd-titel til HDD. Se One-touch-kopiering
nedenfor for detaljerede informationer.
For mere sofistikerede kopieringsopgaver kan du
opbygge en kopieringsliste over titler, som skal kopieres,
og redigere titler, så du kun kopierer de dele, du vil. Se
Anvendelse af kopieringslister på side 128 for detaljerede
informationer.
Der, hvor det er muligt, vil optageren kopiere dine
optagelser ved høj hastighed. Afhængig af
optagetilstand, hvilken type disk, der er lagt i optageren,
og forskellige andre faktorer, kan kopiering være så
hurtig som et minut pr. videotime. Se Minimum-
kopieringstider på side 163 for yderligere informationer
om kopieringstider.
Hvis du vil gemme diskplads, kan du kopiere video ved en
lavere optagekvalitet (for eksempel en XP-optagelse på
HDD kopieret til SP på en dvd). Kopiering på denne måde
gennemføres altid i realtid.
Ved tidstro kopiering fra HDD til DVD-R/-RW
(videotilstand) eller DVD+R/+RW kopieres
kapitelmarkeringerne i originalmaterialet ikke.
Kapitelmarkeringer indsættes i kopien i intervaller, som
svarer til indstillingerne for automatisk kapitelinddeling
(se også Auto Chapter (Video) (automatisk
kapitelinddeling (video)) og Auto Chapter (DVD+R/+RW)
(automatisk kapitelinddeling (DVD+R/+RW)) på side 157).
Begrænsninger ved kopiering
Kommercielle dvd-videodiske er beskyttet ved hjælp af
Copy Guard. Disse diske kan ikke kopieres på HDD.
Noget videomateriale er engangskopieringsbeskyttet.
Det betyder, at det kan optages på HDD, men at det
derefter ikke frit kan kopieres igen. Hvis du vil overføre
materiale, som er beskyttet mod engangskopiering, fra
HDD til dvd, skal du bruge en CPRM ver. 1.1 eller højere
DVD-RW i VR-tilstand, ver. 2.0 eller 2.1 DVD-R i VR-
tilstand eller en CPRM-kompatibel DVD-RAM-disk (se
CPRM på side 92 for flere informationer herom). Det er
kun muligt at tilføje en engangskopieringsbeskyttet titel
en gang til kopieringslisten, og når den er blevet kopieret,
bliver den slettet fra HDD (det er derfor ikke muligt at
kopiere en låst titel, som er engangskopieringsbeskyttet).
Du kan identificere engangskopieringsbeskyttet
materiale under afspilning ved at få vist
diskinformationer på skærmen. Hvis den aktuelle titel er
engangskopieringsbeskyttet, vises et udråbstegn ( ! ).
Copyright
Optageudstyr bør kun anvendes til lovlig kopiering, og du
rådes til nøjagtigt at kontrollere, hvad det er lovligt at
kopiere i det land, hvor du laver en kopi. Kopiering af
copyright-materiale såsom film eller musik er ulovligt,
medmindre det er tilladt i en lovgyldig undtagelse, eller
hvis rettighedshaverne har givet deres samtykke.
One-touch-kopiering
* Se ogCopyright ovenfor.
Funktionen one-touch-kopiering kopierer den HDD-titel,
der aktuelt afspilles eller vælges (i Disc Navigator) til dvd
eller en dvd-titel til HDD. Uanset hvor i titlen du starter
med at kopiere, bliver hele titlen kopieret.
Kopiering fra HDD til dvd laves i samme optagetilstand.
Ved kopiering fra dvd til HDD gennemføres kopiering i
den optagetilstand, der aktuelt er indstillet.
Sørg for, at der er lagt en brændbar dvd-disk i optageren,
når du vil kopiere fra HDD.
1 (LCD side 1) Hvis du kopierer fra dvd til HDD,
vælges en optagetilstand.
Bemærk, at valg af en optagetilstand, som er højere end
den titel, der afspilles, ikke resulterer i en optagelse af
bedre kvalitet.
2 (LCD side 3) Tryk under afspilning for at
kopiere den aktuelle titel.
Displayet på frontpanelet angiver, at titlen bliver kopieret.
Kopiering ved høj hastighed anvendes, når der
kopieres fra HDD til dvd. Afspilning fortsætter,
medens der kopieres.
Kopiering i realtid anvendes, når der kopieres fra dvd
til HDD. Afspilning starter igen fra begyndelsen af
titlen.
REC
MODE
O.T.
COPY