User Manual

20
Avancerede funktioner
Enheden giver adgang til en række avancerede funktioner, der nås ved at svare
”yes” til punktet ”adv.set”.
Display setup: Her kan man justere kontrast og baggrundsbelysning.
Opsætning af TAG-nummer med 6 alfanumeriske karakterer. Valg af funk-
tionsvisning i linie 3 på displayet, der vælges mellem visning af analog
udgang og visning af TAG-nummer.
2-punkts proceskalibrering: Enheden kan proceskalibreres til et aktuelt
indgangssignal i 2 punkter. Der påtrykkes et lavt indgangssignal (ikke nød-
vendigvis 0%), og den aktuelle værdi angives på 4501. Herefter påtrykkes et
højt signal (ikke nødvendigvis 100%), og den aktuelle værdi angives på 4501.
Såfremt man siger ja til at bruge kalibreringen, vil enheden herefter arbejde i
henhold til denne nye justering. Siger man senere nej i dette punkt eller væl-
ger en anden indgangssignaltype, går enheden tilbage til fabrikskalibreringen.
Processimulerings-funktion: Vælger man ja til punktet ”EN.SIM”, er det
muligt med piltasterne at simulere et indgangssignal og dermed styre
udgangssignalet op og ned. Når man afslutter punktet med ok, går enheden
tilbage til normal mode igen. Efterfølgende punkt giver mulighed for med pile-
tasterne op og ned at aktivere relæ 1 og relæ 2. Menuen skal forlades ved at
trykke ok (ingen time-out).
Password: Her kan vælges et password mellem 0000 og 9999 til beskyt-
telse mod uautoriserede ændringer. Endvidere kan man vælge, om menuen
”hurtig setpunktsindstilling” af relæerne skal være tilgængelig uanset pass-
word. Enheden leveres default uden password. Såfremt man er kommet til at
låse enheden med et password, man derefter har glemt, kan man altid åbne
menuen med password 2008.
Sprog: Der kan i menuen ”lang.setup” vælges mellem 7 forskellige sprogva-
rianter af hjælpetekster, der fremkommer i menuen. Der kan vælges mellem
UK, DE, FR, IT, ES, SE og DK.
Autodiagnosticering
Enheden foretager en avanceret autodiagnosticering af det interne kredsløb.
Følgende fejlmuligheder kan vises via displayfronten 4501.
CJ.ER CJC-føler defekt eller CJC-temperatur uden for område
FL.ER Fejl i Flash
AO.ER Strømudgangen er ubelastet (gælder kun for S4...20 mA /
S20...4 mA))
NO.CO – Fejl i stikforbindelserne
IN.ER Fejlniveauer på indgang
TY.ER Konfigurationen i 4501 stemmer ikke overens med denne produkttype