Samsung ML-551x, ML-651x Laser series - User Guide

Forbrugsstoffer og tilbehør_ 108
Konfiguration af maskinens trådløse netværk
Før du starter, skal du kende netværksnavnet (SSID) til dit trådløse netværk
og netværksnøglen, hvis den er krypteret. Disse blev indstillet, da den
trådløse router (adgangspunkt) blev installeret. Hvis du ikke kender det
trådløse miljø, kan du spørge den person, der har konfigureret dit netværk.
Du kan bruge både kontrolpanelet og SyncThru™ Web Service til at
konfigurere parametrene for det trådløse netværk.
Brug af kontrolpanelet
1. Tryk på Menu på kontrolpanelet.
2. Tryk på pil op/ned for at fremhæve Netværk, og tryk derefter på OK.
3. Tryk på pil op/ned for at fremhæve Trådløs, og tryk derefter på OK.
4. Tryk på pil op/ned for at fremhæve WLAN-indstillinger, og tryk
derefter på OK.
5. Tryk på pil op/ned for at fremhæve den ønskede indstilling, og tryk
derefter på OK.
Guide: Printerens trådløse netværksenhed søger efter trådløse
netværk i området og viser resultaterne (se "Guidetilstand" på
side 108).
Brugerdefineret: Du kan konfigurere indstillingerne for det
trådløse netværk, så de passer til dine behov (se "Brugertilpasset
tilstand" på side 108).
Guidetilstand
1. Maskinens trådløse netværkskort søger efter trådløse netværk i
området og viser resultaterne.
2. Tryk på pil op/ned for at vælge et netværk, som du vil bruge, under
Søgeliste, og tryk derefter på OK. Du kan vælge et netværk vha.
SSID.
3. Når Ingen vises under WLAN Sikkerhed på displayet, skal du trykke
OK for at gemme dit valg. Fortsæt til trin 6.
Gå til næste trin, hvis der vises andre meddelelser.
4. Typen af WLAN-sikkerhedskryptering er WEP eller WPA afhængigt
af det valgte netværk.
I tilfælde af WEP skal du trykke på pil til venstre/højre pil for at
vælge Åbent system eller DeltNøgle.
- Åbent system: Godkendelse bruges ikke, og Kryptering
bruges muligvis, afhængigt af behovet for datasikkerhed.
Indtast WEP Key vha. taltastaturet, når du har valgt Åbent
system.
- DeltNøgle: Godkendelse bruges. En enhed, der har en
korrekt WEP Key, kan få adgang til netværket. Indtast WEP
Key vha. taltastaturet, når du har valgt DeltNøgle.
I tilfælde af WPA skal du indtaste din WPA Key ved hjælp af
taltastaturet. Nøglens længde skal være mellem 8 og 63 tegn.
5. Tryk på OK.
6. Tryk på Stop/Slet for at vende tilbage til Klar-tilstand.
SSID: SSID (Service Set Identifier) er et navn, der identificerer
et trådløst netværk. Adgangspunkter og trådløse enheder, der
forsøger at oprette forbindelse til et bestemt trådløst netværk,
skal bruge det samme SSID. Der skelnes mellem store og små
bogstaver i SSID’et.
WEP: WEP (Wired Equivalent Privacy) er en
sikkerhedsprotokol, der forhindrer uautoriseret adgang til dit
trådløse netværk. WEP krypterer datadelen af hver pakke, der
udveksles på det trådløse netværk, med en 64-bit eller 128-bit
WEP-krypteringsnøgle.
WPA: WPA autoriserer og identificerer brugere på baggrund af
en hemmelig nøgle, der automatisk skiftes med jævne
mellemrum. WPA anvender også TKIP (Temporal Key Integrity
Protocol) og AES (Advanced Encryption Standard) til
datakryptering.
Brugertilpasset tilstand
1. Indtast SSID, når Rediger SSID vises på øverste linje i displayet –
det navn, der identificerer et trådløst netværk. SSID skelner mellem
store og små bogstaver, så det skal indtastes omhyggeligt. Tryk på
OK.
2. Vælg den trådløse tilslutningstype. Tryk på pil til venstre/højre for at
vælge den ønskede metode for Driftstilstand, og tryk derefter på
OK.
Ad-Hoc: Gør trådløse enheder i stand til at kommunikere direkte
med hinanden i et peer-to-peer-miljø. Gå videre til trin 3.
Infrastruktur: Gør trådløse enheder i stand til at kommunikere
med hinanden via et adgangspunkt. Gå videre til trin 4.
3. Tryk på pil til venstre/højre for at vælge den ønskede metode for
Kanal, og tryk derefter på OK. Hvis du vælger Auto, justerer det
trådløse netværkskort på din maskine automatisk kanalerne.
4. Tryk på pil til venstre/højre at vælge den ønskede metode for WLAN
Sikkerhed, og tryk derefter på OK.
Ingen: Anvendes, når der ikke kræves validering af en trådløs
enheds identitet og datakryptering på netværket. Der bruges et
åbent system til IEEE 802.11-godkendelse.
Statisk WEP: Der anvendes her WEP-algoritmen (Wired
Equivalent Privacy), som foreslås af IEEE
802.11-sikkerhedsstandarden. Sikkerhedstilstanden statisk WEP
kræver en korrekt WEP Key til datakryptering, dekryptering og
IEEE 802.11-godkendelse. Tryk på venstre/højre pil for at vælge
den ønskede opsætningsmetode i Godkendelse, og tryk
derefter på OK.
- Åbent system: Der bruges ikke godkendelse, og der bruges
muligvis kryptering, afhængigt af behovet for datasikkerhed.
Indtast WEP Key vha. taltastaturet, når du har valgt Åbent
system, og tryk derefter på OK.
- DeltNøgle: Godkendelse bruges. En enhed, der har en
korrekt WEP Key, kan få adgang til netværket. Indtast WEP
Key vha. taltastaturet, når du har valgt DeltNøgle, og tryk
derefter på OK.
WPA PSK eller WPA2 PSK: Du kan vælge WPA PSK eller
WPA2 PSK for at godkende printerserveren baseret på WPA
Pre-Shared Key. Der bruges her en delt hemmelig nøgle
(omtales normalt som Pre Shared Key passphrase), der
konfigureres manuelt på adgangspunktet og hvert af dets
klienter.
a. Tryk på OK, når WPA PSK eller WPA2 PSK vises på nederste
linje i displayet.
b. Tryk på pil op/ned for at vælge TKIP eller AES i Kryptering,
og tryk derefter på OK. Hvis du vælger WPA2-PSK, skal du
trykke på pil til venstre/højre for at vælge AES eller TKIP + AES
under Kryptering. Tryk derefter på OK.
c. Indtast din WPA Key på taltastaturet, og tryk på OK.
5. Når du er færdig, skal du trykke på Stop/Slet for at vende tilbage til
klar-tilstand. Hvis du ikke kender dit trådløse miljø, skal du spørge
netværksadministratoren.
Tag netværkskablet ud (standard eller crossover). Maskinen bør
derefter begynde at kommunikere trådløst med netværket. Hvis
tilstanden er sat til Ad-Hoc, kan du benytte et trådløst LAN og
kabelbaseret LAN samtidig.
Gå nu til "Installation af driver på en maskine, der er tilsluttet netværket"
på side 39.