Samsung ML-551x, ML-651x Laser series - User Guide

Vedligeholdelse_ 78
Opbevaring af tonerpatronen
Tonerpatroner indeholder komponenter, der er følsomme over for lys,
temperatur og fugtighed. Samsung foreslår, at brugerne følger
anbefalingerne for at sikre en optimal ydeevne, den højeste kvalitet og den
længste levetid for de nye Samsung-tonerpatroner.
Opbevar denne patron i det samme miljø, som den printer, den skal bruges
i. Dette bør være ved kontrollerede temperatur- og
luftfugtighedsbetingelser. Tonerpatronen bør forblive i dens originale,
uåbnede emballage, indtil den installeres. Hvis den originale emballage ikke
er tilgængelig, skal du dække patronens øverste åbning med papir og
opbevare den i et mørkt skab.
Hvis patronemballagen åbnes, inden patronen skal bruges, forkortes
patronens lagerholdbarhed og driftslevetid betydeligt. Undgå at opbevare
den på gulvet. Hvis tonerpatronen fjernes fra printeren, skal du altid
opbevare patronen:
I beskyttelsesposen fra den originale emballage.
Opbevar den, så den ligger fladt (den må ikke stå på en af enderne) med
den samme side vendende opad, som hvis den var installeret i
maskinen.
Opbevar ikke forbrugsstoffer:
- Ved temperaturer over 40 °C.
- Ved en relativ fugtighed, der ikke er lavere end 20 % eller højere end
80 %.
- I et miljø med ekstreme ændringer i fugtighed eller temperatur.
- I direkte sollys eller rumbelysning.
- På støvede steder.
- I en bil i længere tid.
- I et miljø med korroderende gasser.
- I et miljø med saltholdig luft.
Håndteringsinstruktioner
Rør ikke ved overfladen af den lysfølsomme tromle i patronen.
Udsæt ikke patronen for unødvendige vibrationer eller stød.
Roter aldrig tromlen manuelt, især ikke i baglæns retning. Dette kan føre
til interne skader og tonerspild.
Brug af ikke-Samsung-tonerpatroner og genopfyldte
patroner
Samsung Electronics anbefaler ikke eller godkender ikke brugen af
ikke-Samsung-tonerpatroner i printeren, herunder tredjeparts-patroner og
genopfyldte eller ”genfremstillede” tonerpatroner.
Samsungs printergaranti dækker ikke skade på maskinen, der er
forårsaget af brugen af en ikke-Samsung-tonerpatron eller af en
genopfyldt eller ”genfremstillet” tonerpatron.
Anslået patronlevetid
Den anslåede patronlevetid (levetiden for tonerydelsen) afhænger af, hvor
meget toner udskriftsjobbene kræver. Det faktiske antal udskrifter kan
variere afhængigt af udskriftstætheden på de sider, som du udskriver,
driftsmiljøet, udskrivningsintervallet, medietypen og/eller mediestørrelsen.
Hvis du for eksempel udskriver meget grafik, er tonerforbruget højt, og du
skal muligvis udskifte patronen oftere.
Tip til flytning og opbevaring af maskinen
Undlad at vippe eller vende maskinen på hovedet, når den flyttes. Ellers
er der risiko for, at maskinens indvendige dele bliver tilsmudset med
toner, hvilket kan medføre skader på maskinen eller give en dårlig
udskriftskvalitet.
Sørg for, at der er to personer om at løfte maskinen, når den flyttes. Det
kan være en god ide at fjerne forbrugsstofferne, før maskinen flyttes.