Samsung CLP-610, CLP-660 Color Laser Printer series - User Guide
4.1 <Valg og ilægning af udskriftsmedier>
4 Valg og ilægning af
udskriftsmedier
I dette kapitel forklares, hvordan du vælger og ilægger udskriftsmedier til
maskinen.
Kapitlet omfatter:
• Valg udskriftsmedie
• Placering af papir
• Indstilling af papirformat og type
Valg udskriftsmedie
Du kan skrive ud på forskellige udskriftsmedier, f.eks. almindeligt papir,
konvolutter og etiketter. Men du skal altid vælge udskriftsmedier, der
overholder de retningslinjer, der er for maskinen. Udskriftsmedier, der
ikke overholder de retningslinjer, der er beskrevet i denne bruger-
vejledning, kan forårsage følgende problemer:
• Dårlig udskriftskvalitet
• Flere papirstop
• Unødvendigt slid på maskinen.
Egenskaber som vægt, sammensætning, fiber- og fugtighedsindhold er
vigtige faktorer, der påvirker maskinens ydelse og udskriftskvalitet. Vær
opmærksom på følgende, når du vælger udskriftsmateriale:
• Beskrivelse af type, størrelse og vægt på printmediet for din maskine
beskrives senere i denne sektion.
• Ønsket resultat: Vælg udskriftsmedier, der passer til projektet.
• Hvidhed: Nogle udskriftsmedier er mere hvide end andre og giver et
mere skarpt og levende billede.
• Overfladeglathed: Jo mere glat et udskriftsmedie er, jo mere skarpt
forekommer det udskrevne billede på papiret.
Forsigtig
Hvis du bruger udskriftsmedier, der ikke overholder disse
specifikationer, kan det give problemer, som eventuelt vil kræve
reparationer. Reparationer af denne type er ikke omfattet af
Samsung’s garanti eller serviceaftaler.
Bemærk
• Der kan forekomme tilfælde, hvor udskriftsmediet overholder
alle retningslinjer i dette afsnit og alligevel ikke giver tilfreds-
stillende resultater. Dette kan skyldes forkert håndtering,
temperaturer og fugtighedsniveauer over det anbefalede
eller andre faktorer, som Samsung ikke har indflydelse på.
• Inden du køber større mængder af et bestemt udskriftsmedie,
skal du sikre dig, at det opfylder de krav, der er angivet i denne
brugerhåndbog.
Retningslinjer for valg og opbevaring af
udskriftsmedier
Der gælder følgende retningslinjer, når du vælger eller lægger papir,
konvolutter og andre udskriftsmaterialer til/i maskinen:
• Brug altid udskriftsmedier, der passer til de specifikationer, der er
angivet på side 4.2.
• Forsøg på at udskrive på fugtigt, krøllet eller iturevet papir kan
forårsage papirstop og dårlig udskriftskvalitet.
• Du opnår den bedste udskriftskvalitet ved kun at benytte kopipapir i
høj kvalitet, som specifikt anbefales til brug i laserprintere.
• Undgå at bruge følgende medietyper:
- Papir med præget skrift, perforeringer eller en struktur, der er for
glat eller for grov
- Bond-papir, der kan slettes
- Flersidet papir
- Syntetisk papir og varmefølsomt papir
- Overføringspapir og kalkerpapir.
Brug af disse papirtyper kan medføre papirstop, kemisk lugt og
beskadigelse af printeren.
• Opbevar udskriftsmedier i emballagen, indtil de skal bruges. Anbring
papiret på paller eller på hylder, ikke på gulvet. Undgå at anbringe
tunge genstande oven på papiret, uanset om det er pakket ind eller ej.
Det må ikke opbevares i fugtige omgivelser eller udsættes for andet,
der kan få det til at bøje eller krølle.
• Opbevar ubenyttede udskriftsmedier ved en temperatur på mellem
15 °C og 30 °C. Den relative luftfugtighed bør være mellem 10 %
og 70 %.
• Opbevar ubrugte udskriftsmedier i en emballage, der er fugttæt, f.eks.
en plasticbeholder eller pose, så støv og fugt ikke ødelægger papiret.
• Læg specielle medietyper i Universalbakken ét ark ad gangen, så der
ikke opstår papirstop.
• For at forhindre, at udskriftsmedier som f.eks. etiketark hænger
sammen, skal du fjerne dem, efterhånden som de udskrives.