Samsung SCX-4321, SCX-4521 Laser MFP series - User Guide
Specifikationer
10.6
Konvolutter med dobbeltsidede sømme
Konvolutter med dobbeltsidede sømme er konstrueret med sømme
i begge sider af konvolutten i stedet for som normalt med diagonale
sømme. Denne konstruktionstype er mere tilbøjelig til at krølle.
Sørg for, at sømmen strækker sig hele vejen til hjørnet
af konvolutten, som vist nedenfor.
Konvolutter med klæbestrimler eller
selvklæbende flapper
Konvolutter med aftagelige klæbestrimler eller med mere
end én flap, der skal foldes, når den forsegles, skal anvende
klæbematerialer, der kan tåle de varmegrader og det tryk,
maskinen udsætter dem for. Disse ekstra flapper og strimler
kan forårsage krøl, folder eller papirstop og kan tilmed
beskadige fikseringsenheden.
Konvolutmargener
Nedenfor angives typiske adressemargener for en kommerciel
nr. 10- eller DL-konvolut.
B
EMÆRKNINGER
:
• Hvis du vil opnå den bedst mulige udskriftskvalitet, skal du ikke
placere margener tættere på konvoluttens kanter end 15 mm.
• Undgå at udskrive på det område, hvor konvoluttens sømme
mødes.
Opbevaring af konvolutter
Korrekt opbevaring af konvolutter bidrager til at højne
udskriftskvaliteten. Konvolutter skal opbevares fladt. Hvis
der er indespærret luft i en konvolut, der forårsager en luftboble,
kan konvolutten blive krøllet under udskrivningen.
Korrekt
Forkert
Adressetype Minimum Maksimum
Afsenderadresse 15 mm 51 mm
Modtageradresse 51 mm 90 mm
Etiketter
F
ORSIGTIG
!
• Du bør kun benytte etiketter, der er anbefalet til brug
i laserprintere, så du undgår at beskadige maskinen.
• Hvis du vil undgå alvorlige papirstop, skal du altid indføre
et ark papir ad gangen, når du udskriver etiketter.
• Udskriv aldrig på det samme etiketark mere end én gang,
og udskriv altid kun på et helt ark.
Når du vælger etiketter, skal du tage hensyn til følgende:
• Klæbematerialer: Klæbematerialet skal være stabilt
ved 180 °C, som er maskinens fikseringstemperatur.
• Placering: Brug kun etiketark, hvor arket ikke er synligt
mellem de enkelte etiketter. Etiketter kan løsrive sig
fra ark, hvor der er mellemrum mellem dem, hvilket kan
medføre alvorlige papirstop.
• Krøl: Før udskrivning skal etiketarket ligge fladt uden
at bøje mere end 13 mm i nogen retning.
• Tilstand: Anvend ikke etiketter med krøl, bobler eller tegn
på, at de løsner sig fra arket.
Transparenter
Transparenter, der benyttes i maskinen, skal kunne tåle 180 °C,
som er maskinens fikseringstemperatur.
F
ORSIGTIG
!
Du bør kun benytte transparenter, der er anbefalet
til brug i laserprintere, så du undgår at beskadige maskinen.










