User manual
40
DA
Madlavning i en mikrobølgeovn
Advarsel! Læs afsnittet "Mikrobølgeovnen og
sikkerhed", før du laver mad i
mikrobølgeovnen.
Følg disse anbefalinger, når du laver mad i
mikrobølgeovnen:
Før du opvarmer eller tilbereder madvarer med
skræl eller skind (f.eks. æbler, tomater, kartofler,
pølser), skal du prikke dem, så de ikke sprænger.
Skær maden ud, før du begynder at tilberede den.
Før du anbringer maden i en beholder eller på en
tallerken, skal du sikre dig, at den er egnet til brug
i mikrobølgeovn (se afsnittet om egnet køkkentøj).
Når du tilbereder madvarer, der afgiver meget lidt
fugt (f.eks. når du optør brød, laver popcorn
osv.), sker fordampningen meget hurtigt. Ovnen
kører derefter, som om den er tom, og madvaren
kan brænde på. I denne situation kan ovnen og
beholderen tage skade. Du skal derfor kun
indstille den nødvendige tilberedningstid, og du
skal hele tiden holde øje med madvaren i ovnen.
Det er ikke muligt at opvarme store mængder af
olie (stegeolie) i mikrobølgeovnen.
Fjern færdiglavet mad fra de beholdere, de er
købt i, da disse ikke altid er varmebestandige.
Følg producentens anvisninger.
Hvis du har flere beholdere, f.eks. kopper, skal
du placere dem jævnt fordelt på drejetallerkenen.
Plastikposer må aldrig lukkes med metalclips.
Brug plastikclips i stedet for. Prik adskillige huller i
plastikposen, så dampen nemt kan komme ud.
Når du opvarmer eller tilbereder madvarer, skal
du kontrollere, at de har opnået en temperatur på
mindst 70 °C.
Under tilberedningen kan der dannes damp på
glasset i ovnlågen, der kan begynde at dryppe.
Dette er helt normal og er mere tydeligt, hvis
temperaturen i lokalet er lav. Dette har ingen
betydning for, om ovnen fungerer sikkert. Når du
er færdig med tilberedningen, skal du tørre
kondensvand væk.
Ved opvarmning af væsker skal du bruge
beholdere med bred åbning, så dampen nemt
kan komme væk.
Tilbered maden i henhold til anvisningerne, og
vær opmærksom på de tilberedningstider og
effektniveauer, der er angivet i tabellerne.
Husk, at de angivne tal kun er vejledende, og at
de kan variere afhængigt af madvarens tilstand,
temperatur, vandindhold og type. Det er en god
ide at indstille tider og effektniveauer efter den
enkelte madvare. Afhængigt af madvarens
karakter kan det være nødvendigt at øge eller
afkorte tilberedningstiden eller at øge eller
mindske effektniveauet.
Køling med mikrobølger...
1. Jo større mængde mad, desto længere
tilberedningstid. Husk på følgende:
Dobbelt mængde » dobbelt tilberedningstid
Halv mængde » halv tilberedningstid
2. Jo lavere temperatur, desto længere
tilberedningstid.
3. Madvarer, der indeholder en masse væske,
opvarmes hurtigere.
4. Tilberedningen vil være mere ensartet, hvis
maden fordeles jævnt på drejetallerkenen. Hvis du
anbringer kompakte madvarer på den yderste del
af pladen og mindre kompakte madvarer på
midten af pladen, kan du opvarme forskellige
madvarer samtidig.
5. Du kan til enhver tid åbne ovnlågen. Når du gør
dette, slukkes ovnen automatisk.
Mikrobølgeovnen kører først igen, når du lukker
lågen og trykker på knappen.
6. Mad, der er tildækket, kræver mindre
tilberedningstid og bevarer i højere grad sin
karakter. De låg, der bruges, skal være
gennemtrængelige for mikrobølger og have små
huller, der gør det muligt for damp at slippe ud.