User manual
45
DA
Hvilken type ovnudstyr kan bruges?
Mikrobølgefunktionen
Når du bruger mikrobølgefunktionen, skal du
huske på, at mikrobølger reflekteres af
metalflader. Glas, porcelæn, lertøj, plastik og
papir lader mikrobølgerne trænge igennem.
Derfor er det ikke muligt at bruge metalpander
og -fade eller beholdere med metaldele eller -
dekorationer i mikrobølgeovnen. Glasskåle og
lertøj med metaldekorationer eller -indhold
(f.eks. blykrystal) kan ikke bruges i
mikrobølgeovne.
De ideelle materialer til brug i mikrobølgeovne er
glas, ildfast porcelæn eller varmebestandigt
plastik. Meget tyndt, skrøbeligt glas eller porcelæn
bør kun bruges i meget kort tid (f.eks. ved
opvarmning).
Varmt mad overfører varme til fade, der kan blive
meget varme. Du skal derfor altid bruge en
ovnhandske!
Sådan tester du det køkkenudstyr, du vil bruge
Sæt den genstand, du skal bruge, i ovnen i 20
sekunder ved maksimal mikrobølgeeffekt. Hvis
genstanden stadig er kold og kun en anelse varm,
er den egnet til brug. Hvis den bliver meget varm
eller skaber elektrisk buedannelse, er den ikke
egnet til mikrobølgebrug.
Funktionen Grill og varmluft
Hvad angår grillfunktionen skal det køkkenudstyr,
der bruges i ovnen, kunne tåle en temperatur på
mindst 300°C.
Plastiktallerkener egner sig ikke til brug i grillen.
Mikrobølger + grill
Ved brug af funktionen Mikrobølger + grill skal det
udstyr, der bruges i ovnen, egne sig til både
mikrobølger og grill.
Aluminiumsbeholdere og folie
Færdigretter i aluminiumsbeholdere eller i alufolie
kan sættes i mikrobølgeovnen, hvis du overholder
følgende betingelser:
Læs producentens anvisninger på emballagen.
Aluminiumsbeholderne må ikke være mere end 3
cm høje eller komme i kontakt med væggene i
ovnrummet (der skal være en afstand til
siderne på mindst 3 cm). Aluminiumslåg skal
altid fjernes.
Placer aluminiumsbeholderen direkte oven på
drejetallerkenen. Hvis du bruger risten, skal du
placere beholderen på en tallerken. Placer aldrig
beholderen direkte på risten!
Tilberedningstiden er længere, fordi
mikrobølgerne gennemtrænger maden fra oven.
Hvis du er i tvivl, er det bedst kun at bruge
tallerkener, der egner sig til brug i mikrobølgeovn.
Alufolie kan bruges til reflektering af
mikrobølgerne under optøningsprocessen. Fint
kød, som f.eks. fjerkræ eller fars, kan beskyttes
mod kraftig varme ved at tildække de yderste
områder/kanter.
Vigtigt! Alufolie må ikke berøre væggene i
ovnrummet, da dette kan medføre elektrisk
buedannelse.
Låg
Vi anbefaler, at du bruger glas- eller plastiklåg
eller plastfolie, fordi:
1. Dette standser overdreven fordampning
(primært ved meget lange
tilberedningstider);
2. Tilberedningstiderne er kortere;
3. Maden bliver ikke tør;
4. Aromaen bevares.
Låget skal have huller eller åbninger, så der ikke
dannes tryk. Plastikposer skal også være åbnet.
Sutteflasker eller glas med babymad og lignende
produkter må kun opvarmes uden sut/låg, da de
ellers kan sprænge.