Operation Manual

Yderligere oplysninger
67
DK
Forholdsregler
Om sikkerhed
Undlad at anbringe genstande med væske, f.eks. en
vase, på systemet og placere systemet i nærheden af
vand, f.eks. et badekar eller en bruser, da dette kan
medføre brand eller elektrisk stød. Hvis du spilder
væske eller ting ned i kabinettet, skal du afbryde
strømmen til systemet og få den kontrolleret af en
kvalificeret tekniker, før den bruges igen.
Du må ikke røre netledningen med våde hænder.
Dette kan medføre elektrisk stød.
Om strømkilder
Tag netledningen ud af stikkontakten, hvis systemet
ikke skal bruges i en længere periode. Træk i stikket,
aldrig i ledningen.
Om placering
Placer systemet på et sted med tilstrækkelig
ventilation for at undgå overophedning af systemet.
• Når der afspilles ved høj lydstyrke i længere tid,
bliver kabinettet meget varmt. Dette er ikke en fejl.
Rør ikke ved kabinettet. Du må ikke placere systemet
et sted med begrænset plads, hvor ventilationen er
dårlig, da dette kan medføre overophedning.
Du må ikke blokere ventilationsåbningerne ved at
anbringe noget på systemet. Systemet er udstyret med
en højeffektforstærker. Hvis ventilationsåbningerne
blokeres, kan systemet blive for varmt, og der kan
opstå fejl.
Du må ikke placere systemet på overflader som
tæpper osv. eller i nærheden af f.eks. gardiner, der
kan blokere ventilationsåbningerne.
Du må ikke anbringe systemet på et sted med
begrænset plads, f.eks. i en bogreol eller lignende.
Anbring ikke systemet i nærheden af varmekilder,
f.eks. radiatorer, ventilationskanaler eller på steder
med direkte sollys, meget støv, mekaniske
vibrationer eller rystelser.
Du må ikke placere systemet i skrå stilling. Det er kun
beregnet til at blive betjent i vandret stilling.
Anbring ikke systemet og diskene i nærheden af
komponenter med kraftige magneter, f.eks.
mikrobølgeovne eller store højttalere.
Du må ikke anbringe tunge genstande på systemet.
Om betjening
• Hvis systemet flyttes direkte fra et koldt til et varmt
sted eller placeres i et rum med høj luftfugtighed, kan
der dannes kondens på linserne i enheden. Hvis der
dannes kondens, fungerer systemet muligvis ikke
korrekt. I sådanne situationer skal disken fjernes, og
systemet skal stå tændt i cirka en halv time, indtil
fugten er fordampet.
• Hvis du flytter systemet, skal eventuelle diske
fjernes, da de ellers kan blive beskadiget.
• Hvis der falder noget ned i kabinettet, skal strømmen
afbrydes, og enheden skal efterses af autoriserede
teknikere, før den tages i brug igen.
Om lydstyrkeregulering
• Du må ikke skrue op for lyden, når du lytter til en
sektion med meget lave lyde eller uden lyd. Hvis du
gør dette, kan højttalerne blive ødelagt, når der
pludselig afspilles en sektion med meget kraftig lyd.
Om rengøring
Rengør kabinettet, panelet og knapperne med en blød
klud, der er let fugtet med et mildt rengøringsmiddel.
Du må ikke bruge skuresvampe, skurepulver eller
opløsningsmidler, f.eks. sprit eller rensebenzin.
Kontakt den nærmeste Sony-forhandler, hvis du har
spørgsmål, eller hvis der opstår problemer med
systemet.
Om diskrengøring, disk/
linserensemidler
Du må ikke bruge rensediske eller disk/
linserensemidler (f.eks. flydende eller fra spray).
Disse kan forårsage fejl i enheden.
Om udskiftning af dele
• Hvis dette system skal repareres, skal de udskiftede
dele muligvis indleveres til genbrug eller genvinding.
Om tv-skærmens farver
• Hvis højttalerne forstyrrer tv-skærmens farver, skal
du slukke tv'et og tænde det igen efter 15 til 30
minutter. Hvis farverne fortsat er uregelmæssige, skal
højttalerne placeres længere væk fra tv'et.
Yderligere oplysninger
VIGTIGT!
Forsigtig: Dette system kan vise et stillvideobillede
eller et billede på tv-skærmen i ubegrænset tid. Hvis
stillvideobilledet eller billedet på tv-skærmen vises
i længere tid, er der risiko for permanent
beskadigelse af tv-skærmen. Projektions-tv'er er
særlig følsomme over for dette fænomen.