User manual
Brugervejledning til Synology NAS
Baseret på DSM 5.0
42 Kapitel 9: Konfigurer fildeling
Tilslut Synology NAS til katalogtjeneste
Gå til Kontrolpanel > Katalogtjeneste for at knytte din Synology NAS til en katalogtjeneste som et Windows-
domæne eller en LDAP-klient. Når Synology NAS tilknyttes en katalogtjeneste, kan du styre domæne-/LDAP-
brugeres adgang til delte mapper og DSM-programmer og aktivere deres startservice.
Være med på et Windows-domæne
Klik på fanen Domæne, og indtast domænenavn og DNS-server (valgfrit) for at tilmelde Synology NAS til et
Windows ADS-domæne. Indtast brugernavnet og adgangskoden for administratoren på domæneserveren i det
vindue, der vises.
Når Synology NAS er blevet en del af domænet, kan domænebrugere logge ind på Synology NAS med deres
domænekonto og adgangskode.
Bemærk:
Hvis dit domænebrugernavn indeholder “%” og “$”, kan du måske ikke få adgang til startmappen. Bed din
domæneadministrator om at give dig et nyt brugernavn.
Domænegrupper Domæne-admins og Virksomhedsadmins bliver tilføjet til den lokale gruppe af administrators
automatisk. Med andre ord har domænebrugere i disse grupper administratorrettigheder på Synology NAS,
herunder eksekvering af DSM/CIFS/FTP/AFP/WebDAV-programmer.
Du kan også konfigurere domænebrugeres adgang til de delte mapper på Synology NAS. Se "Tillad
domænebrugere eller grupper at få adgang til delte mapper" for at få flere oplysninger.
Binding til en LDAP-server
LDAP gør det muligt for din Synology NAS at være med i en eksisterende bibliotekstjenestem som LDAP-klient
og så hente bruger- eller gruppeoplysninger fra en LDAP-server (eller "directory server"). Profilvalgene giver dig
mulighed for nemt at oprette forbindelse til forskellige typer LDAP-servere, f.eks. standard (Synology Directory
Servers eller Mac Open Directory), IBM Lotus Domino-servere eller tilpasse dine egne profilindstillinger. Du kan
styre LDAP-brugeres eller -gruppers adgangsprivilegier til DSM-programmer og delte mapper, lige som du ville
med DSMs lokale brugere eller grupper.