Operator's Manual

4
Alle førere og mekanikere skal indhente og få
professionel og praktisk vejledning. Ejeren er ansvarlig
for uddannelsen af brugerne. En sådan vejledning skal
understrege:
Behovet for forsigtighed og koncentration i
forbindelse med kørsel på plænetraktorer;
Herredømmet over plænetraktorer, der skrider ved
kørsel på en skråning, kan ikke genetableres ved
brug af bremsen. Hovedårsagerne til mistet
herredømme er:
utilstrækkeligt hjulgreb;
for hurtig kørsel;
utilstrækkelig opbremsning;
maskintypen er uegnet til formålet;
manglende kendskab til jordforholdenes
betydning, især skråninger;
forkert bugsering og lastfordeling.
Ejeren/brugeren kan forhindre og er ansvarlig for
ulykker eller personskader, som måtte ramme
vedkommende selv, andre personer eller ejendom.
Forberedelser
Brug altid hensigtsmæssigt fodtøj, lange bukser,
sikkerhedshjelm, sikkerhedsbriller og høreværn under
brug. Langt hår, løsthængende tøj eller smykker kan
blive filtret ind i bevægelige dele. Betjen ikke udstyret,
når du går med bare fødder eller med åbne sandaler.
Undersøg nøje området, hvor udstyret skal anvendes, og
fjern alle genstande, som kan blive slynget ud af
maskinen.
Advarsel – brændstof er meget brandfarligt. Træf
følgende forholdsregler:
Opbevar brændstof i beholdere, der er specielt
konstrueret til formålet.
Fyld kun brændstof på udendørs, og ryg aldrig
under påfyldningen.
Fyld brændstof på, før du starter motoren. Fjern
aldrig dækslet til brændstoftanken, og fyld aldrig
brændstof på, mens motoren kører eller er varm.
Hvis du spilder brændstof, skal du ikke forsøge at
starte motoren, men flytte maskinen væk fra det
sted, hvor brændstoffet er spildt. Foretag dig ikke
noget, der kan antænde brændstoffet, før dampene er
spredt.
Sæt alle dæksler til brændstoftanke og beholdere
forsvarligt på igen.
Udskift defekte lydpotter.
Bedøm terrænet, så du kan vælge det nødvendige
tilbehør og udstyr til korrekt og sikker udførelse af
opgaven. Brug kun tilbehør og udstyr, der er godkendt
af producenten.
Kontroller, at dødemandsgreb, sikkerhedskontakter og
afskærmninger er korrekt påmonteret og fungerer
korrekt. Betjen ikke maskinen, medmindre disse
fungerer korrekt.
Betjening
Lad ikke motoren køre i et uventileret rum, hvor der
kan samles farlige kuliltedampe.
Klip kun græs i dagslys eller i godt, kunstigt lys.
Før du forsøger at starte motoren, skal du udkoble alle
koblinger til fastspændte knivanordninger, sætte
maskinen i frigear og aktivere parkeringsbremsen.
Husk, at der ikke findes sikre skråninger. Kørsel på
græsskråninger kræver særlig forsigtighed. For at
forhindre, at maskinen vælter, skal følgende
forholdsregler overholdes:
undgå pludselig standsning eller start, når der køres
op og ned ad skråninger,
kørehastigheden bør være lav på skråninger og i
skarpe sving,
vær opmærksom på små forhøjninger og huller samt
andre skjulte farer,
anvend aldrig plæneklipperen på tværs af en
skråning, medmindre den er beregnet til dette
formål.
Vær opmærksom på huller i terrænet samt andre skjulte
risici.
Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af veje.
Stop skæreknivenes rotation, før du krydser andre
underlag end græs.
Når du bruger påmonterede redskaber, må du aldrig
rette udblæsning af materiale mod omkringstående eller
tillade nogen at komme nær maskinen, mens den kører.
Brug aldrig plæneklipperen med beskadigede værn,
afskærmninger eller uden korrekt påmonterede
sikkerhedsanordninger. Sørg for, at alle
sikkerhedskontakter er påmonteret, korrekt justeret og
fungerer korrekt.
Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør
ikke motoren ved for høj hastighed. Hvis motoren
betjenes ved for høj hastighed, kan risikoen for
personskade øges.