Operator's Manual
30
Transportdrift
Sørg for, at klippeenhederne er helt hævet. Flyt
funktionsbevægelseshåndtaget til transportposition. Brug
bremserne til at sænke maskinens hastighed, når du kører
ned ad stejle bakker for at undgå at miste kontrollen over
køretøjet. Når du nærmer dig ujævnt terræn, skal du altid
sænke farten og krydse meget bølget terræn med
forsigtighed. Gør dig fortrolig med maskinens bredde.
Forsøg ikke at køre mellem genstande, der er placeret tæt på
hinanden, således at bekostelig skade og spildtid kan undgås.
Eftersyn og rengøring efter
brug
Når klipningen er færdig, skal maskinen vaskes grundigt
med en haveslange uden dyse, så for stort et vandtryk ikke
forårsager kontaminering og skader på pakninger og lejer.
Vask aldrig en varm motor eller elektriske forbindelser
med vand.
Efter rengøring anbefales det, at maskinen efterses for evt.
hydraulikvæskelækager, skader eller slitage på hydrauliske
og mekaniske komponenter. Klippeenhederne skal efterses
for skarphed. Sørg også for at smøre klippe- og løftepedalen
og bremseakselsamlingen med SAE 30-olie eller
spraysmøremiddel for at hindre rusttæring og medvirke til
maskinens tilfredsstillende drift under næste klipning.
Bugsering af traktionsenheden
I nødstilfælde kan maskinen trækkes over en kort afstand
(mindre end 0,4 km). Vi anbefaler imidlertid ikke dette som
standardprocedure.
Vigtigt Bugser ikke maskinen hurtigere end ved
3–5 km/t, da drivsystemet kan blive beskadiget. Hvis
maskinen skal flyttes over en betydelig afstand, skal den
transporteres på en lastbil eller trailer.
1. Find omløbsventilen på pumpen, og drej den, således at
rillen er vertikal (fig. 41).
1
Figur 41
1. Omløbsventilen – rille nede i lukket (horisontal) position
2. Luk omløbsventilen ved at dreje den, således at rillen er
horisontal (fig. 41), før du starter motoren. Start ikke
motoren, mens ventilen er åben.










