Operator's Manual

4
Det kan forårsage alvorlig personskade eller død at
vælte med maskinen.
Anvend ALDRIG maskinen på stejle skråninger.
Fej op og ned ad skråninger, aldrig på tværs.
Undgå pludselig start eller opbremsning ved kørsel
op og ned ad skråninger.
Vær opmærksom på huller i terrænet eller andre
skjulte risici. For at undgå at vælte eller miste
herredømmet skal du ikke køre for tæt på grøfter,
vandløb eller afsatser.
Transporter aldrig fejemaskinen, når
transportalarmen og -lampen er aktiveret.
Transporter aldrig fejemaskinen, når den er i
forskudt position.
Hvis motoren sætter ud, eller hvis maskinen mister
fart og ikke kan nå op på toppen af en bakke, må du
ikke vende maskinen rundt. Bak altid langsomt lige
ned ad bakken.
Det kræver koncentration at bruge maskinen. Hvis ikke
maskinen betjenes sikkert, kan det medføre en ulykke, at
køretøjet vælter samt risiko for alvorlig personskade eller
dødsfald. Kør forsigtigt. Sådan forhindres det, at maskinen
vælter, eller at operatøren mister kontrollen over den:
Maskinen må kun betjenes i dagslys, eller hvor der
er godt, kunstigt lys.
Kør langsomt.
Hold øje med huller eller andre farer.
Vær forsigtig, når du bakker med maskinen.
Kør ikke tæt på bunkere, grøfter, høje kantstene,
vandløb eller andre farer.
Sænk hastigheden, når du foretager skarpe
drejninger.
Undgå at dreje fejemaskinen på en bakke eller vold.
Undgå at stoppe og starte pludseligt.
Skift ikke fra bak til fremadkørsel eller
fremadkørsel til bak uden først at standse helt op.
Forsøg ikke at dreje skarpt eller udføre pludselige
manøvrer eller andre usikre kørselshandlinger, som kan
medføre, at du mister herredømmet over maskinen.
Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af veje. Hold altid tilbage for andre.
Operatøren skal være uddannet og trænet i kørsel på
skråninger. Man kan miste herredømmet over maskinen,
hvilket kan medføre personskade eller død, hvis man
ikke er forsigtig ved kørsel på skråninger eller bakker.
Når du bruger et Workman-køretøj som
bugseringskøretøj, anbefales det at lægge en vægt på
250 kg på køretøjets lad ved kørsel på skråninger.
Aflæsning
Fejemaskinen skal være i transportposition (direkte
efter bugseringskøretøjet), før aflæsning aktiveres.
Aflæsning af affald kan forårsage alvorlig personskade.
Hold sikker afstand til tragtbeholderen, mens maskinen
bakker eller aflæsser.
I sjældne tilfælde kan vådt, sammenpresset, afklippet
græs generere varme. Tøm altid tragtbeholderen, før du
opbevarer maskinen.
Når du hæver og sænker tragtbeholderens luge, kan du
forårsage skade på omkringstående personer eller
husdyr. Hold omkringstående personer og husdyr på
sikker afstand af tragtbeholderen, når affald aflæsses,
eller når tragtbeholderens luge åbnes og lukkes.
Tragtbeholderen må kun tømmes på områder, der er fri
for luftledninger og andre forhindringer, for at undgå
risiko for elektrisk stød.
Tøm ALDRIG tragtbeholderen på en skråning. Aflæs
altid tragtbeholderen på plan grund.
Parker maskinen på plan grund, tøm tragtbeholderen,
sænk tragtbeholderen, indtil rullen er placeret på jorden,
og bloker hjulene, før fejemaskinen fjernes fra
bugseringskøretøjet.
Vedligeholdelse
Hydraulikvæske, der slipper ud under tryk, kan trænge ind
i huden og dermed forårsage alvorlig skade. Hold krop og
hænder væk fra små lækagehuller eller dyser, der sprøjter
hydraulikvæske ud under højt tryk. Brug pap eller papir til
at finde eventuelle hydrauliklækager. Væske, der ved et
uheld er blevet sprøjtet ind i huden , skal fjernes kirurgisk
inden for timer af en læge, der kender til denne type
skade, da det ellers kan medføre koldbrand.
Udfør kun den vedligeholdelse, som er beskrevet i
instruktionerne i denne vejledning. Kontakt en
autoriseret TORO-forhandler, hvis det nogen sinde
skulle være nødvendigt med større reparationer, eller du
har brug for anden hjælp.
Sørg for, at alle hydraulikrørsforbindelser er fast
tilspændt, og at alle hydraulikslanger og -rør er i god
stand, før der sættes tryk på systemet.
Hvis der udføres vedligeholdelse maskinen, og denne
ikke er korrekt understøttet af donkraftsstøtter, kan dette
medføre, at maskinen vælter og forårsager personskade.
Køb altid originale TORO-reservedele og originalt tilbehør
for at være sikker optimal ydeevne og sikkerhed.
Reservedele og tilbehør fremstillet af andre producenter kan
være farlige. Hvis der nogen måde foretages ændringer
af denne maskine, kan det påvirke maskinens drift, ydelse,
holdbarhed eller brug og kan medføre personskade eller
dødsfald. En sådan brug kan gøre produktgarantien fra The
TORO Company ugyldig.