Operator's Manual
5
• Hold altid øje med og undgå lave nedhæng såsom
grene, døråbninger og gangbroer. Sørg for, at der er
tilstrækkelig plads oven over dig til, at køretøjet og dit
hoved let kan komme under.
• Sæt altid køretøjet i frigear, og aktiver parkerings-
bremsen, før du forlader et køretøj med motoren
gående, ellers kan køretøjet krybe.
• Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det medføre en
ulykke, køretøjet kan vælte, og alvorlig personskade
eller død kan blive følgen. Kør forsigtigt. Sådan
forhindres det, at køretøjet vælter, eller operatøren
mister kontrollen over det:
– Vær ekstremt forsigtig, sænk farten, og hold sikker
afstand rundt om bunkere, grøfter, vandløb, ramper,
steder du ikke kender eller ethvert sted, hvor for-
holdene, hvad angår jordbundsforholdene eller
forhøjninger i terrænet, skifter pludseligt.
– Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
– Vær ekstra forsigtig, når du betjener køretøjet på våde
overflader, i dårligt vejr, ved højere hastigheder eller
med fuld last. Standsningstiden og bremselængden
øges med fuld last.
– Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift ikke fra
bak til fremadkørsel eller fremadkørsel til bak uden
først at standse helt op.
– Sænk farten, før du drejer. Forsøg ikke at dreje
skarpt eller udføre pludselige manøvrer eller andre
usikre kørselshandlinger, som kan medføre, at du
mister herredømmet over køretøjet.
– Når du aflæsser, må du ikke lade nogen stå bag
køretøjet, og du skal passe på ikke at aflæsse på
eventuelle omkringståendes fødder. Løsn
bagsmækkens låse fra siden af ladet, ikke bagfra.
– Betjen kun køretøjet, når ladet er nede og låst.
– Før du bakker, skal du se bagud og sikre dig, at der
ikke er nogen bag dig. Bak langsomt.
– Hold øje med trafikken, når du er i nærheden af eller
krydser veje. Hold altid tilbage for fodgængere og
andre køretøjer. Dette køretøj er ikke beregnet til
brug på gader eller motorveje. Vis altid af, når du
skal dreje, eller stop tidsnok til, at andre mennesker
ved, hvad din hensigt er. Overhold alle færdsels-
regler og -bestemmelser.
– Køretøjets el- og udstødningssystemer kan fremkalde
gnister, som kan antænde eksplosive materialer. Betjen
aldrig køretøjet i eller i nærheden af et område, hvor
der er eksplosive eller røggasser i luften.
– Hvis du nogen sinde er usikker på en sikker
betjening, skal du standse arbejdet og spørge din
tilsynsførende.
• Berør ikke motoren eller lydpotten, mens motoren
kører, ej heller lige efter, at den er stoppet. Disse
områder kan være varme nok til at forårsage
forbrændinger.
• Hvis maskinen vibrerer unormalt, skal du omgående
standse, vente på, at al bevægelse standser, og efterse
køretøjet for skader. Reparer alle skader, før du
begynder at bruge maskinen.
• Før du forlader sædet:
A. Stop maskinen.
B. Aktiver parkeringsbremsen.
C. Drej tændingsnøglen til slukket position.
D. Fjern herefter tændingsnøglen.
Bemærk: Hvis køretøjet står på en skrånende flade, skal du
blokere hjulene, efter at du er steget ud af køretøjet.
Bremsning
• Sænk farten, før du nærmer dig en forhindring. Således
får du ekstra tid til at standse eller undvige. Hvis du
rammer en forhindring, kan køretøjet og dets indhold
blive beskadiget, og hvad vigtigere er, du og din
passager kan komme til skade.
• Køretøjets bruttovægt har stor indflydelse på din evne
til at standse og/eller dreje. Tung last og påmonteret
udstyr gør, at køretøjet er sværere at standse eller dreje.
Jo tungere lasten er, jo længere tager det at standse.
• Sænk køretøjets hastighed, hvis ladet er fjernet, og der
ikke er noget udstyr påmonteret køretøjet. Bremseegen-
skaberne ændrer sig, og hurtige opbremsninger kan få
baghjulene til at låse, hvilket kan påvirke herredømmet
over køretøjet.
• Græs og fortove er langt glattere, når det er vådt. Det
kan tage 2 til 4 gange længere at standse på våde over-
flader end på tørre overflader. Hvis du kører gennem
stillestående vand, der er dybt nok til at gøre bremserne
våde, vil de ikke fungere ordentligt, før de er tørre. Når
du er kørt gennem vand, bør du teste bremserne for at
sikre dig, at de fungerer korrekt. Hvis de ikke gør det,
skal du køre langsomt, mens du træder let på bremse-
pedalen. Så vil bremserne tørre.