Operator's Manual
7
• Fastgør altid lasten forsvarligt, så den ikke forskubber
sig. Hvis en last ikke er sikret, eller du transporterer en
væske i en stor beholder, f.eks. et sprøjteapparat, kan
lasten forskubbe sig. Det sker hyppigst under drejning,
kørsel op eller ned ad bakke, ved pludseligt skiftende
hastigheder, eller når du kører hen over ujævne
overflader. Last, der forskubber sig, kan få køretøjet til
at vælte.
Ladet kan være tungt. Hænder eller andre
kropsdele kan blive knust.
• Hold hænder og andre kropsdele væk, når du
sænker ladet.
• Aflæs ikke materialer på omkringstående.
Advarsel
• Aflæs aldrig et lastet lad, mens køretøjet vender sidelæns
på en bakke. Ændringen i vægtfordelingen kan få
køretøjet til at vælte.
• Når du kører med en tungt last i ladet, skal du sænke
farten og tage højde for tilstrækkelig bremselængde.
Brems ikke pludseligt op. Vær ekstra forsigtig på
bakker.
• Vær opmærksom på, at en tung last øger
bremselængden og mindsker maskinens evne til at dreje
hurtigt uden at vælte.
• Den bageste ladplads er kun beregnet til last, ikke til
passagerer.
• Overlæs aldrig køretøjet. Navnepladen (placeret under
instrumentbrættet på midtersøjlen) viser lastgrænserne
for køretøjet. Overlæs aldrig påmonteret udstyr, og
overskrid aldrig køretøjets bruttovægt.
Vedligeholdelse
• Det er kun tilladt kvalificeret og autoriseret personale at
vedligeholde, reparere, justere eller efterse køretøjet.
• Før serviceeftersyn og justeringer af maskinen: Stop
motoren, aktiver parkeringsbremsen, og fjern nøglen fra
tændingen for at forhindre, at nogen kommer til at starte
motoren ved et uheld.
• Hold alle møtrikker, bolte og skruer korrekt tilspændt
for at sikre, at hele maskinen er i god stand.
• Undgå brand: Hold motorområdet frit for for meget
fedt, græs, blade og ophobet snavs.
• Brug aldrig åben ild til at kontrollere niveauet eller
lækage af brændstof eller batterielektrolyt.
• Hvis motoren skal køre for at udføre en vedligeholdelses-
justering, skal du holde hænder, fødder, tøj og alle
kropsdele væk fra motoren og alle bevægelige dele. Hold
alle personer på afstand.
• Brug ikke åbne brændstofbeholdere eller brændbare
rensevæsker til rengøring af dele.
• Juster ikke kørselshastighedsregulatoren. Få en auto-
riseret Toro-forhandler til at kontrollere kørselshastig-
heden for at sikre sikkerhed og nøjagtighed.
• Kontakt en autoriseret Toro-forhandler, hvis det skulle
være nødvendigt med større reparationer, eller du har
brug for anden hjælp.
• Køb altid originale Toro-reservedele og originalt
tilbehør for at være sikker på optimal ydeevne og
sikkerhed. Reservedele og tilbehør fremstillet af andre
producenter kan være farlige. Ændringer af dette
køretøj på nogen som helst måde kan påvirke køretøjets
drift, ydeevne, holdbarhed eller dets brug og kan
medføre personskade eller død. Sådan brug kan gøre
garantien ugyldig.
Lydtryksniveau
Denne maskine har et ækvivalent, kontinuerligt A-vægtet
lydtryk ved operatørens øre på 80 dBA, baseret på målinger
af identiske maskiner i henhold til EU-direktiv 98/37/EF
med senere ændringer.
Vibrationsniveau
Denne maskine overskrider ikke et vibrationsniveau på
2,5 m/s
2
ved hænderne, baseret på målinger af identiske
maskiner i henhold til ISO 5349-procedurer.
Denne maskine overskrider ikke et vibrationsniveau på
0,5 m/s
2
i sædet, baseret på målinger af identiske maskiner
i henhold til ISO 2631-procedurer.