Operator's Manual
35
Bugsering af anhænger
Workman er i stand til at trække anhængere og udstyr med
en vægt, der er større end selve køretøjet.
Flere typer bugsertræk kan fås til Workman, afhængigt af
anvendelsesformålet. Kontakt en autoriseret
TORO-forhandler for at få nærmere oplysninger.
Når Workman er udstyret med et bugsertræk boltet fast på
bagakselrøret, kan den trække anhængere eller udstyr med
en bruttoanhængervægt på op til 680 kg. Læs altid en
anhænger med 60% af lastens vægt forrest på anhængeren.
Således placeres ca. 10% (maks. 90 kg) af anhængerens
bruttovægt på køretøjets bugsertræk.
Ved bugsering af enten anhængere med en
standardtrækstang eller femhjulsanhængere med en
bruttoanhængervægt på over 680 kg bruges enten et
chassismonteret trækstangstræk (beregnet til en
bruttoanhængervægt på 1590 kg) eller femhjulssæt med
bremser. Anhængeren skal have bremser, hvis den vejer
mere end 680 kg og trækkes af et Workman-køretøj.
Overlæs ikke køretøjet eller anhængeren, når du kører med
last eller bugserer en anhænger (udstyr). Overlæsning kan
forårsage dårlig ydelse eller skader på bremser, aksel,
motor, gearkasse, styring, ophæng, karosseristruktur eller
dæk.
Vigtigt Brug det lave område for at reducere risikoen
for transmissionsskader.
Ved bugsering af 5-hjulsudstyr, f.eks. en plænebelufter, skal
du altid montere den ”wheely bar”, der følger med
5-hjulssættet, for at forhindre, at forhjulene løftes fri af
jorden, hvis det bugserede udstyrs bevægelse pludselig
hindres.
Hydraulisk styring
Hydraulikstyringen overfører ”direkte” hydraulisk kraft fra
køretøjets pumpe, når motoren kører. Kraften kan bruges
via lynkoblingerne bag på køretøjet.
Styrehåndtagets positioner
Positionen Off (fra):
Dette er den normale position for styreventilen, når den
ikke bruges. I denne position er styreventilens arbejdsporte
blokeret, og eventuel last holdes af kontraventilerne i begge
retninger.
Hæv (lynkoblingens position ”A”)
I denne position løftes ladet eller bagtræksudstyret, eller
der overføres tryk til lynkobling ”A”. Returolien fra
lynkoblingen ”B” kan også løbe tilbage i ventilen og
derefter ud til beholderen. Dette er en overgangsposition,
og når håndtaget slippes, returnerer det til midterpositionen
Off (fra).
Sænk (lynkoblingens position ”B”)
I denne position sænkes ladet eller bagtræksudstyret, eller
der overføres tryk til lynkobling ”B”. Returolien fra
lynkoblingen ”A” kan også løbe tilbage i ventilen og
derefter ud til beholderen. Dette er en overgangsposition,
og når håndtaget slippes, returnerer det til midterpositionen
Off (fra). Hvis man midlertidigt holder og derefter slipper
styregrebet i denne position, leveres et flow til
lynkoblingen ”B”, som udøver et nedadgående tryk på
bagtrækket. Når håndtaget slippes, opretholdes det
nedadgående tryk på trækket.
Vigtigt Hvis det bruges med en hydraulikcylinder, vil
olien, når styrehåndtaget holdes i positionen Sænk, løbe via
en sikkerhedsventil, hvilket kan beskadige det hydrauliske
system.
1
2
Figur 32
1. Lynkoblingens position
”A”
2. Lynkoblingens position
”B”










