Operator's Manual

4
Da benzin er meget brandfarligt, skal det håndteres med
stor forsigtighed.
Brug en godkendt benzindunk.
Fjern ikke dækslet fra brændstoftanken, når motoren
er varm eller kører.
Ryg ikke, mens du håndterer benzin.
Fyld brændstoftanken op udendørs til cirka 25 mm
under toppen af tanken (bunden af
påfyldningsstudsen). Fyld ikke for meget på.
Tør eventuel spildt benzin op.
Under betjening
Motorudstødningen indeholder kulilte, som er en
lugtfri, dødbringende gift.
Lad ikke motoren køre indendørs eller i et inde-
lukket område.
Advarsel
Operatøren og passageren skal blive siddende, når
køretøjet er i bevægelse. Operatøren skal holde begge
hænder på rattet, når som helst det er muligt, og
passageren skal benytte de dertil beregnede holdegreb.
Hold til enhver tid arme og ben inden for selve køretøjet.
Kør langsommere, og drej mindre skarpt, når du har en
passager med. Husk, at din passager måske ikke
forventer, at du bremser eller drejer, og derfor muligvis
ikke er forberedt.
Hold altid øje med og undgå lave nedhæng såsom grene
på træer, døråbninger og gangbroer. Sørg for, at der er
tilstrækkelig plads oven over dig til, at køretøjet og dit
hoved let kan komme under.
Sæt altid køretøjet i neutral position, og aktiver parke-
ringsbremsen, før du forlader et køretøj med motoren
gående, ellers kan køretøjet krybe.
Hvis ikke køretøjet betjenes sikkert, kan det medføre en
ulykke, køretøjet kan vælte, og alvorlig personskade
eller død kan blive følgen. Kør forsigtigt. Sådan
forhindres det, at køretøjet vælter, eller operatøren
mister kontrollen over det:
Vær ekstremt forsigtig, og sænk hastigheden i
ukendte områder eller på andre steder, hvor terrænet
skifter pludseligt, hvad angår jordbundforholdene
eller forhøjninger i terrænet.
Hold øje med huller eller andre skjulte farer.
Vær ekstra forsigtig, når du betjener køretøjet på
våde overflader, i dårligt vejr, ved højere
hastigheder eller med fuld last. Standsningstiden og
bremselængden øges med fuld last.
Undgå at stoppe og starte pludseligt. Skift ikke fra
bak til fremadkørsel eller fremadkørsel til bak uden
først at standse helt op.
Sænk farten, før du drejer. Forsøg ikke at dreje
skarpt eller udføre pludselige manøvrer eller andre
usikre kørselshandlinger, som kan medføre, at du
mister herredømmet over køretøjet.
Når du aflæsser, må du ikke lade nogen stå bag
køretøjet, og du skal passe på ikke at aflæsse på
eventuelle omkringståendes fødder. Løsn
bagsmækkens låse fra siden af ladet, ikke bagfra.
Betjen kun køretøjet, når ladet er nede og låst.
Før du bakker, skal du se bagud og sikre dig, at der
ikke er nogen bag køretøjet. Bak langsomt.
Hold øje med trafikken, når du kører i nærheden af
eller krydser vejbaner. Hold altid tilbage for
fodgængere og andre køretøjer. Dette køretøj er ikke
beregnet til brug på gader eller motorveje. Vis altid
af, når du skal dreje, eller stop tidsnok til at gøre
andre opmærksom på, hvad din hensigt er. Overhold
alle færdselsregler og -bestemmelser.
Køretøjets el- og udstødningssystemer kan fremkalde
gnister, som kan antænde eksplosive materialer. Betjen
aldrig køretøjet i eller i nærheden af et område, hvor
der er eksplosive eller røggasser i luften.
Berør ikke motoren eller lydpotten, mens motoren
kører, ej heller lige efter, at den er stoppet. Disse
områder kan være varme nok til at forårsage
forbrændinger.
Hvis maskinen nogen sinde vibrerer unormalt, skal du
omgående standse, vente på, at al bevægelse standser,
og efterse køretøjet for skader. Reparer alle skader, før
du begynder at bruge maskinen.
Før du forlader sædet:
A. Stop maskinen.
B. Aktiver parkeringsbremsen.
C. Drej tændingsnøglen til slukket position.
D. Fjern nøglen fra tændingen.
Bemærk: Hvis køretøjet står på en skrånende flade, skal du
blokere hjulene, efter at du er steget ud af køretøjet.