Operator's Manual

3
1
m–6044
Figur 1
1. Model- og serienummerets placering
Skriv produktets model- og serienummer på linjerne
herunder.
Modelnr.
Serienr.
Denne betjeningsvejledning beskriver potentielle risici og
oplyser dig om særlige sikkerhedsforanstaltninger, der
hjælper dig og andre med at undgå personskade, eventuelt
med døden til følge. Ordene Fare, Advarsel og Forsigtig
anvendes til at angive risikoniveauet. Uanset risikoniveauet
skal du dog altid være yderst forsigtig.
Fare angiver en ekstremt stor risiko, der vil medføre
alvorlig personskade eller død, hvis de anbefalede
forholdsregler ikke følges.
Advarsel angiver en risiko, der kan medføre alvorlig
personskade eller død, hvis de anbefalede forholdsregler
ikke følges.
Forsigtig angiver en risiko, der kan medføre mindre
personskader, hvis de anbefalede forholdsregler ikke følges.
I denne manual benyttes to andre ord til at fremhæve
oplysninger. Vigtigt gør opmærksom på særlige
mekaniske oplysninger, og Bemærk: understreger
generelle oplysninger, der fortjener særlig opmærksomhed.
Sikkerhed
Hvis operatøren eller ejeren anvender maskinen
forkert, kan det medføre personskade. For at nedsætte
risikoen for personskade skal brugeren følge
sikkerhedsforskrifterne og altid være opmærksom på
advarselssymbolerne, der betyder FORSIGTIG,
ADVARSEL eller FARE – ”personlige
sikkerhedsforskrifter.” Hvis forskrifterne ikke
overholdes, kan det medføre personskade eller død.
Dette er et køretøj, som udelukkende er beregnet
til anvendelse uden for vejene, og det er ikke
konstrueret, udstyret eller fremstillet til brug på
offentlig veje, gader eller motorveje.
Advarsel
Før betjening
Betjen først maskinen, når du har læst og forstået
indholdet i denne vejledning.
Tillad aldrig børn at betjene køretøjet. Enhver, som
betjener køretøjet, skal have kørekort til bil.
Tillad aldrig andre voksne at betjene køretøjet uden
først at læse og forstå betjeningsvejledningen. Sørg for,
at alle operatører er fysisk og mentalt i stand til at
betjene køretøjet.
Dette køretøj er udviklet til at bære operatøren og én
passager i det sæde, der er beregnet til dette formål.
Kør aldrig med andre passagerer på køretøjet.
Køretøjet må aldrig betjenes af personer, som er
påvirket af medicin eller alkohol. Selv receptpligtig
medicin og medicin mod forkølelse kan forårsage
døsighed.
Kør ikke køretøjet, når du er træt. Sørg for at holde
pauser ind imellem. Det er meget vigtigt, at du er vågen
og opmærksom til enhver tid.
Lær kontrolgrebene at kende, og vid, hvordan du
stopper motoren hurtigt.
Hold alle afskærmninger, sikkerhedsanordninger og
mærkater i orden og på plads. Hvis en afskærmning,
sikkerhedsanordning eller mærkat ikke fungerer efter
hensigten, er ulæselig eller beskadiget, skal den
repareres eller udskiftes, før maskinen betjenes.
Bær altid svært fodtøj. Betjen ikke maskinen, mens du
bærer sandaler, tennissko eller gummisko. Bær ikke
løstsiddende tøj eller smykker, som kan sætte sig fast i
bevægelige dele og forårsage personskade.
Det tilrådes at bære sikkerhedsbriller og –bukser.
Undgå at køre i mørke, især på steder, du ikke kender
godt. Hvis du er nødt til at køre, når det er mørkt, skal
du køre meget forsigtigt, bruge forlygterne og endda
overveje at forsyne maskinen med yderligere lys.
Vær ekstremt forsigtig, når du kører i nærheden af
personer. Vær altid klar over, hvor omkringstående
befinder sig.