Operator's Manual

4
Alle førere skal søge og få professionel og praktisk
vejledning. En sådan vejledning skal understrege:
Behovet for forsigtighed og koncentration i
forbindelse med kørsel på plænetraktorer;
Herredømmet over plænetraktorer, der skrider ved
kørsel på en skråning, kan ikke genetableres ved
brug af betjeningsgrebene. Hovedårsagerne til
mistet herredømme er:
utilstrækkeligt hjulgreb, især på vådt græs;
for hurtig kørsel;
utilstrækkelig opbremsning;
maskintypen er uegnet til formålet;
manglende kendskab til jordforholdenes
betydning, især skråninger;
forkert bugsering og lastfordeling.
Forberedelser
Bær altid svært fodtøj og lange benklæder, når du
klipper græs. Betjen ikke udstyret, når du går med bare
fødder eller med åbne sandaler.
Undersøg nøje området, hvor udstyret skal anvendes, og
fjern alle genstande, som kan blive slynget af maskinen.
Advarsel – Brændstof er meget brandfarligt.
Opbevar brændstof i beholdere, der er specielt
konstrueret til formålet.
Fyld kun brændstof på udendørs, og ryg aldrig
under påfyldningen.
Fyld brændstof på, før du starter motoren. Fjern
aldrig dækslet til brændstoftanken, og fyld aldrig
brændstof på, mens motoren kører eller er varm.
Hvis du spilder brændstof, skal du ikke forsøge at
starte motoren, men flytte maskinen væk fra det
sted, hvor brændstoffet er spildt. Foretag dig ikke
noget, der kan antænde brændstoffet, før dampene er
spredt.
Sæt alle dæksler til brændstoftanke og beholdere
forsvarligt på igen.
Udskift defekte lydpotter.
Før brug skal du altid se efter, om knivene, knivboltene og
skæreknivenheden er slidte eller beskadigede. Udskift
slidte eller beskadigede knive og bolte sætvis for at bevare
afbalanceringen.
I forbindelse med plæneklippere med flere skæreknive
skal du være forsigtig, da blot én roterende skærekniv
kan få de øvrige skæreknive til at rotere.
Betjening
Vær agtpågivende, sænk farten, og pas på under
drejninger. Orienter dig bagud og til siden, før du skifter
retning.
Betjen ikke motoren i et indelukket område, hvor der
kan samle sig farlige kuliltedampe.
Klip kun græs i dagslys eller i godt, kunstigt lys.
Før du forsøger at starte motoren, skal du udkoble alle
koblinger til fastspændte knivanordninger og sætte
traktoren i frigear.
Brug aldrig maskinen på skråninger med større
hældning end 12,5 grader.
Husk, at der ikke findes sikre skråninger. Kørsel på
græsskråninger kræver særlig opmærksomhed. For at
forhindre at maskinen vælter, skal følgende
forholdsregler overholdes:
undgå pludselig standsning eller start, når der køres
på skråninger;
brug et lavt gear, når du kører på skråninger samt i
skarpe sving;
vær opmærksom på små forhøjninger og huller samt
andre skjulte farer;
Vær forsigtig, når du trækker last eller benytter tungt
udstyr.
Brug kun godkendte bugseringspunkter på
trækstangen.
Begræns belastninger til sådanne, som du har fuld
sikkerhedsmæssig kontrol over.
Drej ikke skarpt. Vær forsigtig, når du bakker.
Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af veje.
Stop skæreknivenes rotation, før du krydser andre
overflader end græs.
Når du bruger påmonterede redskaber, må du aldrig
rette udkast af materiale mod omkringstående eller
tillade nogen at komme nær maskinen, mens den kører.
Brug aldrig plæneklipperen med beskadigede skjolde
eller uden sikkerhedsanordninger korrekt påmonteret.
Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør
ikke motoren ved for høj hastighed. Brug af motoren
med for høje omdrejningstal kan øge risikoen for
personskade.