Har ELK 845-1 kun rettet 1 forsiden 948202008
VOSS ønsker Dem tillykke. Kære kunde, Tillykke med Deres nye VOSS komfur. Det er vigtigt at De lærer komfurets funktioner og finesser at kende. Læs derfor denne brugsanvisning, den vil hjælpe Dem til at få det bedste udbytte af Deres nye komfur. Vær ekstra opmærksom på de afsnit, der er mærket med . Dette er advarselstekster for at undgå ulykker. Gem brugsanvisningen. Den er rar at have i tvivlstilfælde, og bør følge komfuret ved evt. overdragelse til en ny ejer.
Indholdsfortegnelse Indhold Side nr. Til Brugeren Voss ønsker Dem tillykke .......................................................................... 2 Sikkerhedsinformation ............................................................................... 5 Beskrivelse af produktet ........................................................................... 7 Glaskeramikpladen ................................................................................ 8 Kogezonerne ......................................
Indhold Side nr. Rengøring og vedligeholdelse af Emaljerede flader ............................................................................... 31 Ovnventilen ......................................................................................... 31 Glaskeramikplade ............................................................................... 31 Ovnen ................................................................................................. 32 Kontrollampe ...................................
Sikkerhedsinformation Kvæl ilden med et låg, brug aldrig vand. Der må kun benyttes gryder og pander, som er beregnet til glaskeramiske kogezoner. Kontrollér at bundene er plane. Gryder med ujævn bund giver dårlig varmekontakt og kan let dreje på glaskeramikpladen. I ovnen må der kun benyttes ovnfaste fade. Kontrollér at der er slukket for komfuret, når det ikke bruges. Alle knapper skal stå på nul. Komfuret er beregnet til brug i en normal husholdning i Danmark.
Service Service og reparation skal udføres af Electrolux Hvidevare-Service A/S eller af en serviceorganisation, som er godkendt af førnævnte. Der må kun benyttes reservedele, som leveres af ovennævnte. Udpakning Sørg for at bortskaffe emballagen, så børn ikke får adgang til den brugte emballage. Transportsikring af skuffe fjernes før brug. Installation Installation af komfuret må kun udføres af en autoriseret el-installatør.
Beskrivelse af produktet Komfuret Ovnventil Glaskeramik plade Restvarmeindikator Knapper, kontrollampe Ovn Transportsikring Magasinskuffe Sokkel Betjeningspanelet ˚C Betjeningsknapper til kogezonerne Betjeningsknapper til ovn 7 Betjeningsknapper til kogezonerne
Glaskeramikpladen Ovnen Glaskeramikpladen har fire kogezoner. Når der tændes for en kogezone lyser den i forskellige intervaller afhængig af hvilken indstilling, der er valgt. Selv ved højeste indstilling slukker kogezonen ind imellem, for at pladen ikke skal blive overophedet. Glasset er hårdt, hærdet mod varme, kulde og temperaturchock, men - som alt glas - følsomt overfor slag. Stå ikke på glaskeramikpladen, den kan ikke tåle unormale belastninger.
Sikkerhedsudstyret Komfuret har tippesikring som forhindrer at det tipper ved unormal belastning, f.eks. hvis et barn sætter sig på en åben ovnlåge. Væg Tippesikringen skal monteres, og den virker kun når komfuret er skubbet på plads, og skruen er monteret. Tippesikring Gulv Ovnlågen er udstyret med børnesikring, som gør det sværere for børn at åbne ovnlågen. 90 mm b Ska Børnesikringen virker kun når den er tilkoblet. 300 væg mm m 90 m Børnesikringen er frakoblet ved levering.
Før De går igang Tilkobling af børnesikring På ovnlågen Børnesikringen er placeret inde i venstre side af håndtaget. De tilkobler børnesikringen ved at dreje på den lille skrue, der sidder indvendig på lågen. Brug en mønt når de skal dreje skruen. For at åbne ovnlågen skal De nu trykke børnesikringen til venstre, samtidig med at De åbner lågen. til fra Komfuret er beregnet til en normal husholdning. Hvis det bruges på anden måde, er der fare for ulykker.
Sådan gør De: 1. Hæld nogle dråber af rengøringsmidlet på et stykke køkkenrulle, og gnid hele pladen ind i rengøringsmidlet. 2. Póler pladen med en ren klud til den er tør. Rengør tilbehøret Bageplader, bradepande m.m. vaskes op i varmt vand og håndopvaskemiddel. Skyl efter og aftør tilbehøret. Brænd ovnen ren Hold børn under opsyn, komfuret bliver meget varmt. 1. Tænd for ovnen på traditionelovn 200˚C. Ovnlågen skal være lukket. 2. Lad ovnen stå på denne indstilling i ca. 1 time.
Sådan bruger De Glaskeramikpladen Anvend aldrig en revnet glaskeramikplade. Væske kan ved overkog og/eller rengøring trænge ned til spændingsførende dele. Afbryd strømmen til komfuret og kontakt service. Læg aldrig alu-folie, papir, plast eller lign. på glaskeramikpladen. En varm kogezone kan få folie/papir/plast til at brænde/smelte. Lad aldrig friturekogning, smeltning af fedt, paraffin eller andet letantændeligt stå uden opsyn. Ved evt. brand, skal alle knapper nulstilles og en evt. emhætte skal slukkes.
Kogezonerne Lad aldrig friturekogning, smeltning af fedt, paraffin eller andet letantændeligt stå uden opsyn. Ved evt. brand skal alle knapper nulstilles og en evt. emhætte skal slukkes. Kvæl ilden med et låg, brug aldrig vand. Alm. Kogezoner Betjening Betjeningsknapperne kan indstilles i trin fra 1 - 6, hvor 6 er højeste trin. Start på højeste trin, og skru ned når maden er i kog. Se indstillingsskema. Indstillingsskema til alm.
Dobbelt kogezoner Betjeningsknapperne kan indstilles trinløst fra 1-12, hvor 12 er højeste trin. Start på højeste trin og skru ned, når maden skal videre tilberedes. Se indstillingsskema. Indstilling af dobbeltkogezone. Indstilling af lille kogezone: Drej betjeningsknappen til den indstilling De ønsker. Se indstillingsskema. Indstilling af stor kogezone: Drej betjeningsknappen forbi "12" til stop. Drej derefter tilbage til den indstilling De ønsker. Se indstillingsskema.
Placer aldrig vådt kogegrej på glaskeramikpladen. Vær sikker på at der ikke er sand, sukker og salt på kogegrejet. Sand giver ridser, sukker og salt kan ødelægge glaskeramikpladen. Aftør altid kogegrejet før det sættes på glaskeramikpladen. Den farvede dekoration på selve den glaskeramikpladen kan slides og ridses alt efter brug. Hvis De ønsker at anvende glaskeramikpladen til frasætning, skal glaskeramikpladen være kold.
Kogegrej til glaskeramikpladen skal: - Dække hele kogezonen, det må gerne være lidt større. - Være plant eller bue let indad (max. 1 mm), da bunden ved opvarmning vil bue udad. - Være tykbundet: - Aluminiumsgryder min. 3,5 mm bundtykkelse. - Stålgryder min. 5 mm bundtykkelse. - Pander min. 5-7 mm bundtykkelse. - Have helt glat eller fintmønstret bund. Kontrollér kogegrejets planhed ved at stille kogegrejet med bunden opad på en bordplade og holde en lineal på bunden.
Læg et tætsluttende låg på gryden. Bring i kog på højeste trin og skru ned på lavest mulige trin når det damper kraftigt ved låget. Beregn kogetiden fra De skruer ned, og vent med at kigge til kartoflerne/grønsagerne indtil kogetiden er gået. Råd og tips ved brug af kogezonerne Ved at anvende nedenstående råd kan De spare på energien og lette rengøringsarbejdet. Indstil kogezonerne rigtigt. kogezonerne skal indstilles på højeste trin, indtil maden koger.
Ovnen Læg aldrig alu-folie, en plade eller en bradepande direkte på ovnbunden. Emaljen kan tage skade p.g.a. overophedning. Ovnen bliver varm under brug, hold børn under opsyn. Betjening Hver gang De anvender ovnen indstiller De både funktionsknappen og temperaturknappen. Funktionsknappen har følgende indstillinger: "O" Ovnen er slukket. Traditionel ovn. Varmluft. Grill. Intervalgrill.
Temperaturknappen har følgende indstillinger: "O" Ovnen er slukket. 50-275˚C Temperaturindstilling. Den røde kontrollampe lyser når De tænder ovnen, og slukker når den indstillede temperatur er nået. "R" Renseprogram. Traditionel ovn Ovnen har varmelegeme i top og bund. Varmelegemerne afgiver strålevarme direkte til madvarerne. Bag og steg på én plade ad gangen. Varmluft En blæser bag ovnens varmluftskærm sender luft ud gennem luftkanaler i skærmens sider.
Ved tilberedning med varmluft kan der tilberedes på to plader samtidig. Pladerne placeres på ribbe 2 og 5 eller 1 og 4. Temperaturen skal sænkes ved tilberedning med varmluft, den skal være 15-20 % lavere end ved traditionel ovn. Intervalgrill Intervalgrill er en kombination af varmluft og grill. Varmluftblæseren cirkulerer luften rundt i ovnrummet. Grillvarmelegemet varmer luften op til den indstillede temperatur og holder derefter temperaturen.
Med traditionel ovn får hele overfladen en ensartet farve. Med varmluft bliver bagning/madlavning mere rationel, men farven bliver mere ujævn. For at opnå det bedste resultat skal bagværk/madret placeres, så det ikke spærrer for luftstrømmen. Dvs. at boller o.lign. skal placeres i lige rækker. Aflangt bagværk som flûtes, stænger, sandkage o.lign. skal placeres med enderne mod bagvæg og ovnlåge.
Indstillingsskema bagning Bagning Traditionel ovn Varmluft ˚C ˚C Minut Boller Grovboller Småt gærbrød m.
Indstillingsskema madlavning Madlavning ˚C Minut Fisk, kogning Fisk, stegning Farsbrød Gratin Leverpostej Pizza Tærter Lasagne Flødekartofler Gratinerede retter 1-2 1-2 2-3 1-2 2 3 3 3 3 3-4 ** ** 45-60 50-60 50-60 25-30 25-40 45-50 60-65 10-25 I ovnen Trad.
Stegning Denne ovn er velisoleret. Det bevirker at der bliver en relativ høj fugtighed i ovnen. Derfor skal der ikke tilsættes vand ved stegning. Hvis De ønsker stegesky til sovs, så læg stegen i et ovnfast fad der passer til stegen, og hæld max 5 dl vand ved. Der skal ikke tilsættes yderligere vand under tilberedningen. Hvis De bruger for meget vand i ovnen vil der dannes kondensvand, som kan løbe ud på gulvet, og De bruger unødig meget energi.
Brug af stegetermometer Ved brug af intervalgrill må der ikke samtidig anvendes elektronisk stegetermometer, da varmen fra grillen kan få ledningen til at smelte. For at opnå det bedste resultat skal spidsen af stegetermometeret være i den tykkeste del af stegen. Spidsen må ikke støde mod fedt eller knogler, da termometeret ellers vil vise forkert. Hele stegespydet skal være inde i kødet, da ovnvarmen påvirker termometeret.
Indstillingsskema stegning på traditionel ovn, varmluft og interval grill Stegning ˚C ˚C Minut I ovnen i kødet pr. kg. kød Trad. ovn Varmluft Interval grill Oksekød Roastbeef Culotte, bruning Viderestegning Oksesteg gammeldags Kalvekød Filet Lammekød Kølle/bov/ryg Svinekød Flæskesteg/ribbensteg* Flæskesteg, langtidsstegn.* Skinke Fjerkræ Kylling, parteret And* And, langtidsstegn.
Grillning Stil funktionsknappen på grill og termostatknappen på 275˚C. Hvis De ønsker en mere skånsom grillning, kan De sætte termostatknappen på en lavere temperatur. Tør dét, der skal grilles, af med køkkenrulle. Hvis det er fugtigt, vil det blive kogt i stedet for grillet. Lad grillen varme op i 5 min. inden De sætter dét, der skal grilles, i ovnen. Læg dét, der skal grilles, på ovnristen, og placér risten på den ribbe, der er anbefalet i indstillingsskemaet.
Grilltiden er afhængig af størrelsen, fedtmarmoreringen, mængden og temperaturen på dét, der skal grilles. Fisk og lyst kød (fjerkræ, kalv og svin) får ikke farve lige så let som mørkt kød (okse og vildt). Grillolie og grillkrydderier giver bedre farve, men øger risikoen for at kødet brankes. Grillresultatet bliver bedst hvis dét, der skal grilles, ikke kommer direkte fra køleskabet.
temperatur. Retterne tager ikke smag af hinanden. Råd og tips ved brug af ovnen Undgå vandbad. Vandbad kræver meget energi. Fugtigheden fra maden er nok til at retterne ikke udtørrer. Ved at anvende nedenstående råd kan De spare på energien og lette rengøringsarbejdet. Tilberedning i ovn kræver mere energi end i en gryde på en kogezone Brug kun lidt eller ingen vand ved stegning. Tilsæt max 5 dl vand ved stegning. Brug ikke ovnens bradepande til stegning. Brug et ildfast fad.
Udluftningsstilling Hver gang De har brugt ovnen skal den sættes i udluftningsstilling. Hvis ovnen ikke bliver sat i udluftningsstilling er der risiko for at fugt i ovnrummet kan forårsage rustdannelse. Sådan gør De: 1. Åben ovnlågen og løft de 2 stoppaler op. 2. Luk ovnlågen til stoppalerne går imod ovnrammen. Lad ovnlågen stå i denne stilling til ovnen er kølet af. Magasinskuffen Magasinskuffen er beregnet til opbevaring af ovntilbehøret.
Rengøring og vedligeholdelse af varme plade. Hvis pladen når at køle af, kan den blive beskadiget. En snavset plade forringer varmeoverføringen mellem kogezoner og kogegrej. Efter brug aftørres kogezonerne med en fugtig klud med håndopvaskemiddel. Ved kraftig tilsmudsning kan De gøre følgende: Tippesikringen virker kun når komfuret er skubbet på plads, og skruen er monteret. Vær opmærksom på dette når komfuret flyttes ved rengøring bag komfuret.
Ovnen Ovnens sider, loft og bagvæg har katalytisk emalje, som delvis rengør sig selv ved temperaturer over 200˚C. Efter tilberedning ved lave temperatur og med kraftige fedtstænk skal renseprogrammet anvendes. - Stil funktionsknappen på traditionel ovn og temperaturknappen på "R". - Lad ovnen være tændt på denne indstilling i 1½-2 timer. Hold børn på afstand af komfuret når renseprogrammet anvendes, da komfurets front bliver varmere end ved normal brug.
3. Lad det sidde ca. 1 time. 4. Start renseprogrammet. Når renseprogrammet er færdigt kan der ligge forkullet støv i bunden af ovnen. Dette er resterne af det afbrændte smuds. Det fjernes nemmest med en opvredet klud. Brug ikke ovnrensemidler og skarpe genstande på den katalytiske emalje. Ovnbunden Ovnbunden er udført i rengøringsvenlig glat emalje. Tør bunden af hver gang De har brugt ovnen. Brug en opvredet klud, gerne tilsat lidt håndopvaskemiddel. Ved kraftig tilsmudsning kan De gøre følgende: 1.
Varmluftvingen Vingen kan blive tilsmudset af fedtstænk fra stegning. Kontrollér vingen hver fjerde måned og rengør den, hvis det er nødvendigt. Sluk for hovedafbryderen til produktet. Der må ikke være strøm til produktet, når varmluftvingen rengøres. Tag vingen ud på følgende måde: 1 1. Åbn ovnlågen. 2. Skru skruen ud (1) foroven, fjern skiven som holder skærmen. 3. Skærmen løftes fri af de to holdere (2) forneden. 4. Møtrikken der holder vingen har venstre-gevind. 5. Hold fast på vingen med hånden. 6.
Ovnlågen Rengør emaljen med en ren klud, varmt vand og håndopvaskemiddel. Aftagning af ovnlågen 1. Sæt ovnlågen i udluftningsstilling. 2. Træk den skråt op imod Dem selv. 3. Læg ovnlågen på et sikkert underlag på et bord. Aftagning af lågeglas Håndtér glassene varsomt. Glassene er hærdet, men tåler ikke stød og slag samt ridsende rengøringsmidler. Sådanne påvirkninger kan bevirke at glassene springer øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt. Indvendig lågeglas 1.
Mellemste lågeglas 1. Tag fat i fjedrene i hver side af glasset. 2. Løft glasset af. Udvendig lågeglas 1. Lad ovnlågen ligge ned på bordet. 2. Tag fat i lågerammen og pres forsigtigt glasset ud af rammen. Rengøring af lågeglas Rengør glassene med en våd klud med håndopvaskemiddel. Tør efter. Puds evt. glassene med et vinduespudsemiddel. Ved kraftig tilsmudsning: 1. Læg en våd klud med håndopvaskemiddel på glasset i ½ time. 2. Brug evt. en barberbladsskraber til at fjerne det opblødte snavs.
Ovntilbehøret Aftagning af ribber 1. Træk ribberne ud/op i pilenes retning. 2. Løft ribberne op. Rengøring af ribber og rist Vask ribber og rist af i hånden eller i opvaskemaskine. Ved kraftig tilsmudsning kan de lægges i blød, brug evt. en stålsvamp og gnid godt. Efter rengøring monteres ribberne i ovnen, ved at de sættes i de øverste huller først. Rengøring af bageplader og bradepande Tør af med køkkenrulle efter brug.
Udskiftning af ovnpære Sluk for hovedafbryderen til produktet. Der må ikke være strøm til produktet når ovnpæren udskiftes. Skru lampeglasset og pæren af i pilens retning. Anvend kun originale pære. Rengøring af lampeglas 1. Læg lampeglasset i blød i varmt vand og håndopvaskemiddel. 2. Skrub det rent, og tør efter. Lampeglasset skal være helt tørt inden det skrues i igen. Rengøring af tætningsliste Tætningslisten mellem ovn og ovnlåge er sat fast i de fire hjørner.
Tætningslisten skal være tør inden den igen sættes på. Sæt listen på ved at hænge krogene i hullerne og ret listen op, så den følger parallelt med siderne i ovnen. Listens samling skal være nederst. Kontrollamper Disse lamper er af glimlampetypen. Ved evt. fejl, kontakt vort Servicecenter. Magasinskuffen Det er nemmest at rengøre magasinskuffen, hvis De tager den ud. Det gøres således: 1. Åben skuffen og træk den ud til stop. 2. Løft skuffen skråt op og træk den ud.
Garanti I det i lovgivningen pålagte omfang udbedres vederlagsfrit fejl og mangler ved dette produkt. Service indenfor reklamationsperioden udføres af vort serviceselskab Electrolux Hvidevare-Service A/S. Se telefonnummer i afsnittet "Service" Afhjælpningsretten dækker ikke uberettiget tilkald af service. Omfang og bestemmelser Deres reklamation til os virker samtidig som reklamation overfor den forhandler, hvor produktet er købt.
Produktansvar Dette produkt er omfattet af "Lov om produktansvar". Denne lov gælder for skader på andre ting og for personskader, som skyldes fejl ved selve det installerede produkt. At skaden skyldes en form for anvendelse, som strider mod almindelig sund fornuft. Forbehold Produktansvaret gælder ikke, hvis den pågældende skade skyldes et eller flere af følgende forbehold: At produktets installation ikke er udført i overensstemmelse med vor installationsanvisning.
Udpakning Kontrollér at komfuret er fejlfri og ubeskadiget ved levering. Transportskader Eventuelle transportskader, fra en transport De ikke selv har foretaget, skal senest en uge efter modtagelsen meddeles til forhandleren.
Montering Placering af komfur i køkken Ved indbygning må komfuret placeres direkte op mod et højt køkkenskab. Justering af højde Komfuret leveres i laveste højde 85 cm. Komfuret kan reguleres i højden fra 85 cm til 93,5 cm. I komfurets indvendige sokkel findes 4 sæt huller af hver 5 huller. Hvert hul giver mulighed for at regulere højden til 85 - 86,5 - 87,5 88,5 og 91 cm. For at opnå en højde på 93,5 cm skruer De på hjul og justerfødder fra fronten af soklen, som også bruges ved opretning.
Montering af tippesikring Tippesikringen skal forhindre, at komfuret kan tippe forover. Væg Sådan gør De: 1. Skru det vedlagte vinkelbeslag fast i gulvet som vist. 2. Tag skuffen ud af komfuret og skub komfuret på plads. 3. Skru den medfølgende skrue i hullet i vinkelbeslaget ved at række armene ind, hvor skuffen sad. 4. Sæt skuffen i komfuret Tippesikring Gulv 90 mm b Ska Tippesikringen skal monteres, og den virker kun når komfuret er skubbet på plads, og skruen er monteret.
Installation El-installation Installationen må kun foretages af en autoriseret elinstallatør eller en af producenten autoriseret person. Arbejde udført af en ukyndig kan føre til skader på personer og/eller ejendom, samt forringe komfuret. 1 2 3 4 5 L1L2 L3 N 400V 3N PE 230/400V 2N 1 2 3 4 5 L1 L2 Fjern bagpladen. Komfuret tilsluttes i henhold til diagrammet. Elinstallationerne skal udføres efter gældende regler anført i stærkstrømsreglementet. Installationen skal overholde evt.
Service Før De tilkalder service - Praktiske råd Problemer Brød, boller og bløde kager bliver flade............................................... Afhjælpning For lav temperatur. Bagværket hæver og synker derefter sammen. Hæv temperaturen. De har brugt for lidt gær eller bagepulver. Se efter i opskriften, om De har brugt nok. Fedtstof/væskeblandingen har været for varm. Temperaturen skal være 37˚C for frisk gær og 45-50˚C for tørgær. Brød, boller og bløde kager bliver for tørre............................
Problemer Afhjælpning Bagværk/madret bliver for mørkt eller bagt ujævnt............................ Forkert temperatur. Ved tilberedning med varmluft skal temperaturen sænkes 15-20% i forhold til tilberedning i traditionel ovn. Vær opmærksom på at en ændring på 5˚C kan betyde meget for resultatet. Når varmluft benyttes bliver resultatet generelt mere ujævnt end på traditionel ovn. Bagværk/madret bliver for lyst. For lav temperatur. Bagværk/madret er færdigtilberedt inden det har fået farve.
Før De tilkalder service - Tekniske råd Problemer Afhjælpning Komfuret/ovnen virker ikke.......... Kontrollér om der er tændt for komfuret. Kontrollér husets HPFI/HFI-relæ. Kontrollér sikringer til komfuret. (Bemærk: der er 3 sikringer). Ovnen varmer ikke hurtigt nok...... Ved traditionel 200˚C er opvarmningstiden ca. 13 min. Ved varmluft 200˚C er opvarmningstiden ca. 7 min. Overpladen bliver varm................. Overpladen bliver op til 80˚C.
Problemer Afhjælpning Kogezoner tænder og slukker hele tiden............................................... Det er overhedningssikringerne, som slår til og fra for at undgå overophedning af glaskeramikpladen. Det har ikke indfyldelse på koge/stegeresultatet.
Service og reservedele Arbejde udført af ukyndig kan føre til skader på personer og/eller ejendom, samt forringe apparatet. Indgreb i apparatet i reklamtionsperioden må kun udføres af Electrolux Hvidevare-Service eller af en serviceorganisation godkendt af førnævnte. Opstår der problemer med apparatet findes der forslag til afhjælpning i afsnittet "Før De tilkalder service".
325 88-0201 Rev.