Instruction for Use

88
INTRODUKTION OM VIN
Opbevaring af vine
Som bekendt kan vin opbevares i længere tid: hvis de
opbevares på et egnet sted kan hvidvine opbevares i
ca. 2 år fra høstdatoen, men det er dog bedst at
drikke dem inden for 1 år. Lette rødvine kan
derimod opbevares i 2 år, mens nogle af de
kraftigere rødvine kan opbevares i 10 år og de
sødere vine helt op til 20 år.
Når der købes en flaske vin, skal den straks
anbringes i vinskabet eller et andet egnet sted.
I processen fra dyrkningen af vinen over modningen
og til høsten og vinproduktionen er der tre
væsentlige faktorer: lyset, luftfugtigheden og
omgivelsernes temperatur. For at sikre at vinen når
frem til sin fulde modning og beholder sin gode
aroma, er det nødvendigt med en perfekt
opbevaring via et samspil mellem disse tre faktorer.
Opbevaringssted
Ikke alle disponerer over et underjordisk lokale, der
kan indrettes til vinkælder. Først for nylig er det
lykkedes teknologisk at udvikle en brugbar erstatning
for den klassiske vinkælder. Dette vinskab er et
specielt apparat beregnet på at indeholde og opbevare
vinene korrekt. Det er ikke meningen, at der skal
opbevares hverken frugt, grøntsager eller dåser i
skabet, kun flasker med de foretrukne vine. På denne
måde er det muligt at modne og opbevare og
prøvesmage enhver type vin, også selv om man ikke
råder over en rigtig vinkælder.
Opbevaringsmetode
En ufravigelig regel ved opbevaring af vin er den, at
flaskerne skal ligge ned eller holdes på skrå, så vinen
kan væde proppen. Mange tror, at det medfører
den klassiske lugt af “prop”. Men faktisk betyder
vinens kontakt med proppen, at den bevarer sin
elasticitet og dermed sin effektivitet.
Et andet meget vigtigt element ved opbevaring af
vinene er rækkefølgen i flaskernes placering: vinene
kan placeres efter ønske, men dog i en vis orden
efter oprindelsessted, vintype, produktionsområde,
producent eller årgang, og man kan også anvende
de medfølgende katalogiseringsetiketter. Når det
på den måde bliver let at finde en vin, undgår man
også utilsigtede rystelser for flaskerne, som kan
bevirke, at bundfaldet løsner sig og ændrer vinens
æstetiske udseende i kortere eller længere tid. Flyt
så lidt som muligt på vinflaskerne, og lad vinen hvile.
Undgå ligeledes, at vinflaskernes bund berører
bagvæggen, da det ikke kun påvirker den korrekte
afrimning, men også kan ødelægge flaskernes
etiketter på grund af opsamlede vanddråber under
afrimningen.
Vinhylderne skal være af træ, som absorberer
eventuelle vibrationer, og som holder flaskerne langt
væk fra væggen, der leder kulde eller varme.
Det er også vigtigt at holde flaskerne langt væk fra
substanser eller steder med kraftige lugte, da disse let
kan overføres til vinen. For at modvirke dette er skabet
udstyret med et absorberende filter med aktivt kul, der
fjerner eventuelle urenheder i luften.
Temperatur og fugtighed
Temperaturen er en vigtig faktor for hele vinens
livscyklus, og den er afgørende for udviklingen,
mens vinen skal blive bedre i flasken. For en optimal
opbevaring skal temperaturen ligge konstant
mellem 8 -12°C. Det er yderst vigtigt at undgå
hurtige og kraftige temperaturudsving: en for høj
temperatur får væskerne til at udvide sig og
bevirker en accelereret modning af vinen, mens en
for lav temperatur (under 4 - 5°C) kan medføre
udskillelse af tartrat, en fejl der forringer vinens
gode udseende. I ekstreme tilfælde hvor
temperaturen falder til under 0°C, kan vinen fryse
og proppen springe.
Også fugtigheden er altafgørende for den gode
opbevaring: et for tørt miljø får korken til at trække
sig sammen, mens et for fugtigt miljø medfører
udvikling af mug og giftige mikroorganismer. Det
nødvendige relative fugtighedsniveau ligger mellem
50% - 70%.
Proppen
Proppen er en væsentlig del af flasken: dens kvalitet,
valgt af vinproducenten, er meget vigtig for den
korrekte modning af selve vinen. Proppens perfekte
tilstand, også på flasken vi køber, afhænger udelukkende
af producentens eller tappefirmaets standarder for brug
og opbevaring.
3da33004a.fm Page 88 Tuesday, August 24, 2004 4:03 PM