Instruction for Use

BRUGSANVISNING
DK
OVERSIGT OVER APPARATET (fig. 1)
A. Håndtag.
B. Sikkerhedslås (afhængigt af model).
C. Tætningsliste.
D. Rumopdeler (afhængigt af model).
E. Prop til afrimningsvandets udløbskanal.
F. Betjeningspanel.
G. Motorventilationsrist på siden.
OVERSIGT OVER BETJENINGSPANELET (fig. 2)
1. Rød kontrollampe: Når den blinker, angiver det en
alarmtilstand (se afsnittet "FEJLFINDINGSOVERSIGT").
2. Gul kontrollampe: når den er tændt, angiver det, at
funktionen Turbo freeze er aktiveret (se afsnittet
"FUNKTIONEN TURBO FREEZE")
3. Grønne kontrollamper: angiver, at apparatet er i
drift, at temperaturen er indstillet, og at
lynindfrysningsfunktionen eventuelt er slået til
("Shopping").
4. Knap til indstilling: til regulering af den indstillede
temperatur, til aktivering/deaktivering af
lynindfrysningsfunktionen ("Shopping") samt til
aktivering/deaktivering af funktionen "Turbo freeze".
FØR PRODUKTET TAGES I BRUG
Dette produkt er beregnet til husholdningsbrug samt til
brug:
- i køkkenet på arbejdspladser, forretninger og/eller
kontorer
- på landbrugsejendomme
- på hoteller, moteller, ferielejligheder, bed & breakfast til
brug for den enkelte gæst.
Produktet må kun bruges til opbevaring af frostvarer,
indfrysning af friske madvarer samt til fremstilling af is.
Dette apparat skal ekstrabeskyttes jævnfør
stærkstrømsreglementet. Producenten fralægger sig
ethvert ansvar for eventuelle skader på personer,
dyr eller ting som følge af manglende overholdelse
af lovgivningen.
1. Efter at emballagen er fjernet, skal det sikres, at
produktet er ubeskadiget, at døren lukker helt tæt, og
at tætningslisten ikke er deformeret. Eventuelle skader
skal anmeldes til forhandleren inden 24 timer efter
leveringen.
2. Det anbefales at vente mindst to timer, inden produktet
tages i brug, så kølesystemet fungerer korrekt.
3. Sørg for, at opstilling og eltilslutning udføres af en
autoriseret tekniker i henhold til producentens
anvisninger og lokale sikkerhedsregulativer.
4. Rengør produktet indvendigt, før det tages i brug.
Før eltilslutningen skal det kontrolleres, at
netspændingen og strømforbruget svarer til
angivelserne på typepladen bag på produktet.
Eltilslutning skal foretages i henhold til gældende
lokal lovgivning.
OPSTILLING
Fjern emballagen fra produktet.
Fjern de 4 afstandsstykker, der er indsat mellem
døren og produktet. (Fig. 3)
Kontrollér, at proppen til afløbet for afrimningsvandet
(afhængig af model) er korrekt anbragt (E).
For at opnå den bedste funktion og undgå skader når
døren åbnes, skal der være en afstand på mindst 7 cm
til bagvæggen og en afstand på 7 cm til hver side.
(Fig. 4)
Monter tilbehøret (afhængigt af model).
IGANGSÆTNING AF FRYSEREN
Tilslut fryseren.
Den grønne kontrollampe lyser ("Normal").
Den røde lampe (1) blinker, idet temperaturen i
apparatet endnu ikke er tilstrækkeligt lav til
anbringelse af madvarerne. Den røde kontrollampe
slukker ca. 6 timer efter igangsætning af fryseren.
Anbring først madvarer i fryseren, når den røde
kontrollampe er slukket.
Bemærk: da tætningslisten er lufttæt, er det ikke muligt
at åbne låget igen, straks efter at det er blevet lukket.
Det er nødvendigt at vente i nogle minutter, inden låget
kan åbnes igen.
TEMPERATURREGULERING
Valg af den ønskede temperatur med knappen (4).
Gå frem på følgende måde for at regulere temperaturen:
Tryk nogle gange på knappen (4). For hvert tryk
ændres den indstillede temperatur i en cyklus af
værdierne "Eco", "Normal", "Intensive" og "Shopping".
Vælg "Intensive", hvis opbevaringstemperaturen skal
sænkes.
Hvis fryseren kun er delvist fyldt, anbefales det at
vælge "Eco" for at optimere energiforbruget.
De grønne kontrollamper (3) angiver den valgte indstilling
i henhold til dette skema:
Eco: mindre kold temperatur
(venstre kontrollampe er tændt).
Normal: middel temperatur
(højre kontrollampe er tændt).
Intensive: ekstra lav temperatur
(begge kontrollamper er tændt).
Shopping: Lynindfrysning
(begge kontrollamper er tændt).
Se afsnittet "Indfrysning af friske
madvarer".
Bemærk: Indstillingerne (med undtagelse af funktionen
"Turbo Freeze") forbliver lagret i hukommelsen, selv om
der skulle forekomme strømsvigt. Den tid, det tager for
fryseren at komme ned på den indstillede temperatur, kan
variere afhængigt af de klimatiske forhold og den valgte
temperatur.
FUNKTIONEN TURBO FREEZE
Funktionen Turbo Freeze giver mulighed for at mindske
indfrysningstiden med op til 50% for madvarer placeret i
den medfølgende kurv.
Gå frem på følgende måde for at anvende funktionen:

Summary of content (5 pages)