Specifications

PSR-S900/S700 Brugervejledning
23
Introduktion
Håndtering af USB-lagerenheden (USB-Flash-hukommelse/diskette osv.)
Dette instrument har et indbygget [USB TO DEVICE]-stik.
Ved at tilslutte instrumentet til en USB-lagerenhed med et
standard USB-kabel kan du gemme data, du har lavet, på
den tilsluttede enhed, foruden at du kan læse data fra den
tilsluttede enhed. Håndter USB-enheden med forsigtighed.
Følg nedenstående vigtige forholdsregler.
Se oplysninger om håndtering af USB-lagerenheden i
brugervejledningen til USB-lagerenheden.
Kompatible USB-lagerenheder
Der kan tilsluttes op til to USB-lagerenheder, f.eks. et
diskettedrev, en harddisk, et cd-rom-drev, en Flash-
kortlæser/skriver osv. Disse kan tilsluttes [USB TO
DEVICE]-stikket. (Brug om nødvendigt en USB-hub. Et
musikinstrument kan maksimalt anvende to USB-
lagerenheder samtidig, også selvom der bruges en USB-
hub). Instrumentet kan genkende indtil fire drev i én
USB-lagerenhed. Andet USB-udstyr, f.eks.
computertastatur eller mus, kan ikke bruges.
Instrumentet understøtter ikke nødvendigvis alle USB-
lagerenheder på markedet. Yamaha kan ikke garantere
funktionen af en USB-lagerenhed, som brugeren køber.
Før du køber en USB-lagerenhed, bedes du søge
vejledning hos en forhandler af Yamaha eller en
autoriseret Yamaha distributør (se listen til sidst i denne
brugervejledning) eller besøge følgende hjemmeside:
http://music.yamaha.com/homekeyboard/
Selvom CD-R/RW-drev kan indlæse data på
instrumentet, kan de ikke bruges til lagring af data.
Formatering af USB-lagermedier
Når der er tilsluttet en USB-lagerenhed eller sat et medie
i, vises der en besked, hvor du bliver spurgt, om du vil
formatere enheden/mediet. I så fald skal du foretage
formatering.
Brug af USB-lagerenheder
Når du slutter en USB-lagerenhed til [USB TO DEVICE]-
stikket, skal du kontrollere, at stikket på enheden er af
den korrekte type, og at det vender rigtigt. Før du tager
mediet ud af enheden, skal du kontrollere, at
instrumentet ikke er i gang med at behandle data (f.eks.
gemme, kopiere eller slette data).
Hvis du bruger to eller tre enheder samtidigt (fx to USB-
lagerenheder og en LAN-adapter), skal du bruge en
USB-hub-enhed. En USB-hub skal have egen
strømforsyning og skal være tændt. Der kan kun bruges
én USB-hub. Hvis der vises en fejlmeddelelse, mens en
USB-hub bruges, skal du koble hub'en fra instrumentet,
slukke for instrumentet og tilslutte USB-hub'en igen.
Instrumentet understøtter USB 1.1-standarden, men det
er alligevel muligt at bruge en USB 2.0-lagerenhed
sammen med instrumentet. Bemærk dog, at
overførselshastigheden er den samme som for USB 1.1.
Beskyttelse af dine data
(skrivebeskyttelse):
For at sikre, at vigtige data ikke slettes ved en fejltagelse,
kan du bruge skrivebeskyttelsen, som findes på alle
lagermedier. Hvis du vil gemme data på en USB-
lagerenhed, skal du sørge for at fjerne skrivebeskyttelsen
først.
FORSIGTIG
Når et medie formateres, bliver eventuelle eksisterende
data på mediet slettet. Kontroller, at det medie, du
formaterer, ikke indeholder vigtige data. Udvis
forsigtighed, især når du tilslutter flere USB-lagermedier.
FORSIGTIG
Undlad at tænde/slukke for USB-lagerenheden eller sætte
ledningen i/tage ledningen ud for ofte. I modsat fald kan
instrumentet "hænge" (gå i stå). Mens instrumentet er i
gang med at behandle data (f.eks. gemme, kopiere eller
slette data), må USB-kablet IKKE tages ud, medier må
IKKE fjernes fra lagerenheden, og der må IKKE slukkes for
instrumentet eller lagerenheden. Dette kan beskadige
dataene på den ene eller begge enheder.