User Manual
CVP-809/CVP-805 Brugervejledning
106
3 Tryk på [Pairing] for at udføre parring med en Bluetooth-enhed.
Hvis du vil oprette forbindelse mellem Bluetooth-enheden og instrumentet, skal enheden og
instrumentet først parres. Når enheden er parret med dette instrument, er det ikke nødvendigt
at udføre parring igen.
BEMÆRK
• "Parring" betyder at registrere Bluetooth-enheder på instrumentet og etablere en fælles genkendelse for trådløs
kommunikation mellem de to.
• Der kan kun oprettes forbindelse til instrumentet fra én smartenhed ad gangen (selvom op til 8 smartenheder kan parres
med instrumentet). Når den 9. smartenhed opretter forbindelse til smartenheden, slettes parringsdataene for den
enhed, der har den ældste forbindelsesdato.
• Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere kan ikke parres med instrumentet.
4 Slå Bluetooth til på Bluetooth-enheden, og vælg dette instrument (enhedsnavnet
vises i displayet i trin 1) på forbindelseslisten.
Når parring er gennemført, vises navnet på Bluetooth-enheden, og "Connected" vises i displayet.
BEMÆRK
Hvis du skal angive en adgangskode, skal du angive tal "0000".
5 Afspil lyddata på Bluetooth-enheden for at kontrollere, at instrumentets
indbyggede højttalere kan afspille lyden.
Når du tænder instrumentet næste gang, oprettes der automatisk forbindelse til den sidst
anvendte Bluetooth-enhed, hvis Bluetooth-enhedens Bluetooth-funktion er slået til. Hvis der
ikke automatisk oprettes forbindelse, skal du vælge instrumentet på forbindelseslisten på
Bluetooth-enheden.
Om Bluetooth
Bluetooth er en teknologi til trådløs kommunikation mellem enheder inden for et område på ca. 10 meter,
som anvender 2,4 GHz-frekvensbåndet.
Håndtering af Bluetooth kommunikation
2,4 GHz-båndet, der bruges af Bluetooth-kompatible enheder er et radiobånd, der deles af mange
forskellige typer udstyr. Selvom Bluetooth-kompatible enheder bruger en teknologi, der minimerer den
påvirkning, som andre komponenter, der bruges samme radiobånd, har, kan en sådan påvirkning reducere
kommunikationens hastighed eller afstand og i nogle tilfælde afbryde kommunikation.
• Signaloverførslens hastighed og den afstand, hvor kommunikation er mulig, varierer, afhængig af
afstanden mellem de kommunikerende enheder, eventuelle forhindringer, radiobølgernes tilstand samt
typen af udstyr.
• Yamaha garanterer ikke, at alle trådløse forbindelser mellem denne enhed og enheder, der er kompatible
med Bluetooth, fungerer.