User Manual

CVP-809/CVP-805 Brugervejledning
38
Dæmperpedal (højre)
Hvis du trykker på denne pedal, får tonerne efterklang. Hvis du slipper denne
pedal, stoppes (dæmpes) alle toner med efterklang med det samme. Hvis du
trykker på denne pedal, mens du spiller en VRM-lyd (side 53), genskabes
den strengresonans, som kendetegner et rigtigt, akustisk klaver. Denne pedal
har en "halvpedal"-funktion, som skaber effekter med delvis efterklang,
afhængigt af hvor langt du trykker pedalen ned.
BEMÆRK
Nogle lyde, f.eks. strygere og blæseinstrumenter, kan klinge vedvarende eller have lang
efterklang, også efter tangenterne er sluppet, hvis dæmper-/sostenuto-pedalen holdes nede.
Dæmper/sostenuto-pedalen har muligvis ingen virkning på visse lyde som f.eks. trommesæt.
Halvpedalfunktion
Denne funktion gør det muligt at variere længden af efterklangen, afhængigt af hvor langt pedalen trykkes
ned. Jo længere du trykker pedalen ned, jo længere varer efterklangen. Hvis du f.eks. trykker på
dæmperpedalen, og de toner, du spiller, lyder lidt grumsede og høje med for meget efterklang, kan du
slippe pedalen en smule for at mindske efterklangen (grumsetheden).
Da trædefornemmelsen kan variere afhængigt af situationen, herunder hvor instrumentet er placeret, kan du
justere halvpedalpunktet til den ønskede indstilling på det display, der åbnes via [Menu] → [Assignable] →
[Pedal]. Yderligere oplysninger finder du i Reference Manual (Referencevejledning) på webstedet (side 9).
Sostenutopedal (midten)
Når klaverlyden er valgt, og du spiller en tone eller akkord på klaviaturet og
trykker på denne pedal, mens tonerne holdes, klinger tonerne, så længe
pedalen holdes nede. De efterfølgende toner har ingen efterklang.
Når en anden lyd end klaver er valgt, tildeles en bestemt funktion,
der er passende til lyden, automatisk til midterpedalen.
Pianopedal (venstre)
Hvis klaverlyden er valgt, bliver tonerne en anelse svagere og klangen en smule anderledes, hvis pedalen
trykkes ned. Når en anden lyd end klaver er valgt, tildeles en bestemt funktion, der er passende til lyden,
automatisk til den venstre pedal.
Du kan justere dybden af pianopedaleffekten på det display, der åbnes via [Menu] → [Assignable] → [Pedal].
Yderligere oplysninger finder du i Reference Manual (Referencevejledning) på webstedet (side 9).
Fortepedal med flygeleffekt (kun CVP-809)
Denne specielle pedal er udviklet for at give øget taktil respons, og føles, når den holdes nede, meget mere som
pedalen på et rigtigt flygel. Det gør det nemmere at mærke halvpedalpunktet fysisk og anvende halvpedaleffekten
nemmere end med andre pedaler.
BEMÆRK
Pedalerne er dækket med omslag, når de leveres fra fabrikken. Tag omslaget af dæmperpedalerne for at opnå den optimale
anvendelse af fortepedalen med flygeleffekt.
Tildeling af en funktion til hver pedal
Der kan tildeles forskellige funktioner til hver af de tre pedaler og en fodpedal/fodkontakt (sælges særskilt) —
herunder start/stop afspilning af melodier og kontrol af Super Articulation-lyd. Disse kan indstilles på det display,
der åbnes via [Menu] → [Assignable] → [Pedal]. Yderligere oplysninger finder du i Reference Manual
(Referencevejledning) på webstedet (side 9).
Hvis du trykker på dæmperpe-
dalen og holder den nede her,
vil alle de viste toner få efter-
klang.
Hvis du trykker på sostenutope-
dalen og holder den nede her,
vil alle de toner, der holdes på
dette tidspunkt, få efterklang.