Operation Manual

CVP-509/505/503/501 Brugervejledning 41
2
Lyde – Spil på tangenterne –
• SA2-lyde (S. Articulation2!) (CVP-509)
Der er især til blæseinstrumentlyde brugt den særlig Yamaha-teknologi AEM,
som omfatter detaljerede samples af særligt udtryksfylde teknikker, der
bruges på de pågældende instrumenter – det kan være en glidende overgang
mellem tonerne, "sammenkædning" af tonerne eller tilføjelse af udtryksfulde
nuancer i slutningen af en tone osv.
Du kan tilføje disse artikulationer ved at spille legato eller staccato eller ved
at skifte tonehøjde inden for en oktav. Hvis du f.eks. holder tonen C, når du
bruger Clarinet-lyden, og slår Bb ovenfor an, hører du et glissando op til Bb.
Der anvendes også automatisk nogle "tangent op"-effekter, når du holder en
tone i et vist tidsrum.
Du kan også føje artikulationer til SA- og SA2-lyde ved hjælp af pedalerne
(side 43).
Se oplysninger om, hvordan du bedst spiller med SA- og SA2-lyde, i Information-
vinduet (tryk på [7 ] (INFO) på Voice Selection-displayet).
BEMÆRK
SA2-lydenes effekter
(standardvibratoindstilling og
artikulationseffekter, der frembringes
med pedalerne), kan bruges til direkte
spil, men effekterne gengives
muligvis ikke fuldt ud, når du afspiller
en melodi, som er indspillet med
SA2-lyde.
AEM-teknologi
Når du spiller klaver, frembringes der en definitiv og relativ fast C-tone, når du
trykker på tangenten "C". Når du spiller på et blæseinstrument, kan en enkelt
fingersætning imidlertid frembringe flere forskellige lyde, afhængigt af
blæsestyrken, tonelængden, tilføjelsen af triller eller glidende overgange og andre
spilleteknikker. Når du spiller to toner efter hinanden – f.eks. "C" og "D" –
sammenkædes disse toner glidende og fremstår ikke hver for sig, som på et
klaver.
AEM (Articulation Element Modeling) er en teknologi, der bruges til at simulere
instrumenters kendetegn. Mens der spilles, vælges de mest passende lydsamples
direkte, efter hinanden blandt en stor mængde sampledata. De sammenkædes
glidende og lyder, som hvis de kom fra et almindeligt akustisk instrument.
Denne teknologi til glidende sammenkædning af forskellige samples gør det
muligt at anvende naturtro vibrato. Normalt anvender man vibrato på elektroniske
musikinstrumenter ved at ændre tonehøjden periodisk. AEM-teknologi går meget
længere ved at analysere og adskille de samplede vibratobølger og skabe en
glidende sammenkædning af de adskilte data, mens du spiller.