Operation Manual

CVP-701 Brugervejledning
8
Om funktioner/data, der følger med instrumentet
Nogle af de forprogrammerede melodier er redigeret af hensyn til længde eller arrangement og er muligvis
ikke helt identiske med originalerne.
Instrumentet kan anvende forskellige typer/formater af musikdata ved at optimere dem til det musikdataformat,
der er egnet til brug i instrumentet, inden de bruges. Instrumentet afspiller derfor ikke nødvendigvis dataene
helt efter den pågældende producents eller komponists oprindelige intentioner.
De bitmapskrifttyper, der anvendes på instrumentet, leveres og ejes af Ricoh CO., Ltd.
Om denne vejledning
De illustrationer og LCD-skærmbilleder, der er vist i denne brugervejledning, er udelukkende beregnet
til instruktion og kan være lidt forskellige fra dem, der vises på dit instrument.
iPhone, iPad og iPod touch er varemærker tilhørende Apple Inc., som er registreret i USA og andre lande.
Navne på virksomheder og produkter i denne brugervejledning er varemærker eller registrerede varemærker
tilhørende de respektive virksomheder.
Stemning
I modsætning til et akustisk klaver skal dette instrument ikke stemmes af en klaverstemmer (tonehøjden
kan dog indstilles af brugeren, så den passer til andre instrumenter). Det skyldes, at digitale instrumenters
tonehøjde altid bevares perfekt. Kontakt Yamaha-forhandleren, hvis du mener, at der er noget i vejen med
tangenternes anslagsfølsomhed.
Kompatibelt format
"GM (General MIDI)" er et af de mest udbredte Voice Allocation-formater. "GM System Level 2" er
en standardspecifikation, der forbedrer det oprindelige "GM"-format og giver forbedret kompatibilitet
med melodidata. Den giver større polyfoni, større udvalg af lyde, udvidede parametre for lydene og
integrerede effekter.
XG er en større udvidelse af GM System Level 1. XG er udviklet af Yamaha specielt med henblik på at
levere flere lyde og variationer og sikre en mere omfattende styring af lydenes og effekternes dynamik.
XG er kompatibelt en del år frem i tiden.
GS er udviklet af Roland Corporation. Som det gælder for Yamaha XG er GS også en væsentlig forbedring
af GM, især hvad angår lyde og trommesæt og variationer af disse. Derudover er der også større styring
af lydenes og effekternes dynamik.
Yamaha XF-formatet er en udvidelse af SMF-standarden (Standard MIDI File), der har flere funktioner
og kan udvides. Dette instrument kan vise sangtekster, hvis der afspilles en XF-fil med sangtekstdata.
"SFF (Style File Format)", som er Yamahas eget format, bruger et enestående system til at levere et
autoakkompagnement af meget høj kvalitet baseret på et bredt udvalg af akkordtyper. "SFF GE (Guitar
Edition)" er et forbedret SFF-format, som omfatter en forbedret tonetransponering for guitarspor.