User Manual

EZ-220 Brugervejledning
36
Brug af stilartsstykker
Instrumentet har et bredt udvalg af "stykker" til hver stilart. Det gør det muligt at variere
arrangementet af akkompagnement til den musik, du spiller.
INTRO
Bruges i begyndelsen af det, du spiller. Når introen
er færdig, skifter afspilningen af stilarten til
hovedstykket. Længden af introen (i takter)
afhænger af den valgte stilart.
SLUTNING
Bruges i slutningen af det, du spiller. Når slutningen
er færdig, standser afspilningen af stilarten
automatisk. Længden af slutningen (i takter)
afhænger af den valgte stilart.
HOVED
Denne bruges som hovedstykket i det, du spiller.
Afspilningen af hovedstykket gentages i det
uendelige, indtil der trykkes på knappen for et
andet stykke. Der findes to variationer (A og B),
og akkompagnementet i stilarten tilpasser sig
automatisk harmonisk efter de akkorder, du spiller
med venstre hånd.
AUTOMATISK FYLD
Tilføjes automatisk, inden der skiftes til
hovedstykke A eller B.
Anbefalet brug af stykker
Betjening
1. Tryk på knappen [STYLE], og vælg derefter en stilart.
2. Tryk på knappen [ACMP ON/OFF] for at aktivere ACMP.
3. Tryk på knappen [INTRO/ENDING/rit.].
4. Tryk på knappen [MAIN/AUTO FILL] for at vælge hovedstykke A eller B.
5. Tryk på knappen [SYNC START] for at aktivere synkroniseret start.
Du er nu klar til at spille introen.
Begynd at spille
6. Introen for den valgte stilart starter, når du spiller en akkord med venstre hånd.
7. Tryk på knappen [MAIN/AUTO FILL]. (for at skifte mellem hovedstykker/tilføjelse af fill-in-figur)
Afslutning
8. Tryk på knappen [INTRO/ENDING/rit.]. (for at tilføje en slutning)
Der spilles et passende afslutningsstykke, og indspilningen af stilarten stopper. Slutningen spilles gradvist
langsommere (ritardando), hvis du trykker på knappen [INTRO/ENDING/rit.] igen, mens slutningen afspilles.