User Manual

8 PSR-S670 Brugervejledning
Formater
"GM (General MIDI)" er et af de mest udbredte Voice Allocation-formater. "GM System Level 2" er en
standardspecifikation, der forbedrer det oprindelige "GM"-format og giver forbedret kompatibilitet med melodidata.
Den giver større polyfoni, større udvalg af lyde, udvidede parametre for lydene og integrerede effekter.
XG er en større udvidelse af GM System Level 1. XG er udviklet af Yamaha specielt med henblik på at levere flere lyde og
variationer og sikre en mere omfattende styring af lydenes og effekternes dynamik. XG er kompatibelt en del år frem i tiden.
GS er udviklet af Roland Corporation. Som det gælder for Yamaha XG er GS også en væsentlig forbedring af GM, især med
henblik på levering af flere lyde og trommesæt og variationer af disse. Derudover er der også større styring af lydenes og
effekternes dynamik.
Yamaha XF-formatet er en udvidelse af SMF-standarden (Standard MIDI File), der giver flere funktioner og kan udvides.
Dette instrument kan vise sangtekster, hvis der afspilles en XF-fil med sangtekstdata.
“SFF (Style File Format)”, som er Yamahas eget format, bruger et enestående system til at levere et autoakkompagnement
af meget høj kvalitet baseret på et bredt udvalg af akkordtyper. "SFF GE (Guitar Edition)" er et forbedret SFF-format, som
omfatter en forbedret tonetransponering for guitarspor.
Oplysninger
Om ophavsret
Kopiering af kommercielt tilgængelige musikdata, herunder, men ikke begrænset til, MIDI-data og/eller lyddata, er strengt forbudt,
medmindre det kun er til privat brug.
Dette produkt indeholder og anvender indhold, som Yamaha har ophavsretten til, eller hvortil Yamaha har licens til at bruge andres ophavsret.
På grund af lovgivningen om ophavsret og andre relevante love, har du IKKE tilladelse til at distribuere medier, hvor dette indhold er gemt
eller optaget og stort set forbliver det samme eller i høj ligner produktets indhold.
* Indholdet beskrevet ovenfor omfatter et computerprogram, akkompagnementstilartdata, MIDI-data, WAVE-data, lydoptagelsesdata, en melodi,
melodidata osv.
* Du har tilladelse til at distribuere et medie, hvor det, du spiller, eller din musikproduktion, der anvender dette indhold, er optaget, og i sådanne tilfælde
kræves der ikke tilladelse fra Yamaha Corporation.
Om funktioner/data, der følger med instrumentet
Nogle af de forprogrammerede melodier er redigeret af hensyn til længde eller arrangement og er muligvis ikke helt identiske med
originalerne.
Instrumentet kan anvende forskellige typer/formater af musikdata ved at optimere dem til det musikdataformat, der er egnet til brug
i instrumentet, inden de bruges. Instrumentet afspiller derfor ikke nødvendigvis dataene helt efter den pågældende producents eller
komponists oprindelige intentioner.
De bitmapskrifttyper, der anvendes på instrumentet, leveres og ejes af Ricoh CO., Ltd.