User Manual

Oprettelse af direkte Internetforbindelse med PSR-S900/S700
Internetordliste
PSR-S900/S700 Brugervejledning
183
Internetordliste
Bredbånd En internetforbindelsesteknologi eller -tjeneste (f.eks. ADSL og fiberoptiske kabler), der muliggør
datakommunikation med høj hastighed og store overførselsmængder.
Browser Den software, der bruges til at søge efter, finde og få vist websider på internettet. På dette instrument er det det
display, som viser indholdet af websider.
Cookie Et system, som registrerer bestemte oplysninger, som brugeren afgiver, når han/hun besøger et websted og
bruger internettet. En cookie minder om en præferencefil i et almindeligt computerprogram, da den "husker"
bestemte oplysninger, f.eks. brugernavn og adgangskode, så du ikke behøver at angive disse oplysninger, hver
gang du besøger websiden.
DHCP Dette er en standard eller protokol, der gør det muligt at tildele IP-adresser og andre
netværkskonfigurationsoplysninger på lavt niveau dynamisk og automatisk, hver gang der oprettes forbindelse
til internettet.
DNS Et system, der oversætter navnene på computere i et netværk til de tilsvarende IP-adresser.
Gateway Et system, der forbinder forskellige netværk eller systemer og gør det muligt at overføre og konvertere data på
trods af forskellige kommunikationsstandarder.
Internet Internettet er et enormt netværk bestående af mindre netværk og muliggør hurtig overførsel af data mellem
computere, mobiltelefoner og andre enheder.
IP-adresse En række tal, som er tildelt alle computere, der har forbindelse til et netværk, f.eks. internettet. Tallene angiver
computerens placering i netværket.
LAN Forkortelse for Local Area Network, lokalnetværk. Et netværk til overførsel af data, der forbinder en gruppe
computere (f.eks. på et kontor eller i hjemmet); netværket kræver et særligt netværkskabel.
Link Webstedsoplysninger i andre sætninger og billeder, dvs. under knapper og tegnstrenge på en webside. Når der
klikkes på linket, flyttes der til det relevante sted på siden.
Modem Enhed, der forbinder og muliggør overførsel af data mellem et almindeligt telefonstik og en computer. Den
konverterer digitale signaler fra computeren til analoge lydsignaler, som kan sendes via telefonforbindelsen, og
omvendt.
NTP Forkortelse for Network Time Protocol, en standard der bruges til indstilling af computerens indbyggede
clocksignal via et netværk. På dette instrument bruges det indbyggede clocksignal i computeren til at angive
gyldig tid/dato til cookies og SSL.
Overførsel Overførsel af data via et netværk fra en såkaldt "værtscomputer" til harddisken eller en anden lagerenhed på
den (i reglen mindre) "klientcomputer". Svarer til kopiering af filer fra harddisken til en diskette. På dette
instrument bruges udtrykket om overførsel af melodidata og andre data fra en webside til instrumentet.
Proxy En proxyserver er en server, som alle computere i et lokalt netværk er nødt til at gå igennem, før de kan komme
på internettet. Den opfanger alle eller udvalgte anmodninger til den egentlige server for at se, om den kan
udføre opgaverne. Hvis den ikke kan, videresender den anmodningen til den egentlige server. Proxyservere
bruges til at forbedre ydeevnen og hastigheden og kan filtrere henvendelser, som regel vedrørende sikkerhed
og for at forhindre uautoriseret adgang til et internt netværk.
Router En enhed, der forbinder flere computernetværk. En router er f.eks. nødvendig, når flere computere i et hjem
eller på et kontor skal forbindes eller skal have adgang til internettet og dele data. En router tilsluttes som regel
mellem et modem og en computer, men nogle modemer har indbygget router.
Server Et hardwaresystem eller en computer, der bruges som central i et netværk og giver adgang til filer og tjenester.
SSID Et id, der bruges til at identificere et bestemt netværk via en trådløs netværksforbindelse. Der kan kun foregå
kommunikation mellem terminaler, hvis SSID'er stemmer overens.
SSL Forkortelse for Secure Sockets Layer, en standard for overførsel af fortrolige data, f.eks. numre på kreditkort, via
internettet.
Startside Den første side, der vises, når en browser åbnes, og der er forbindelse til internettet. Udtrykket bruges også om
"forsiden" eller den første side på et websted.
Trådløs spiladapter
(Wireless Ethernet
Converter eller Bridge)
Enhed, der gør det nemt at oprette trådløs forbindelse til trådløs elektronik, printere og spil-
maskiner osv., der er udstyret med LAN-porte.
Trådløst LAN En netværksforbindelse, der gør det muligt at overføre data via en trådløs forbindelse.
Udbyder Et firma, der kan levere internetforbindelsestjenester (f.eks. et telefonselskab). Man skal have et abonnement
hos en udbyder for at kunne komme på internettet.
Undernetmaske En funktion, der bruges til at dele et stort netværk op i mindre netværk.
URL Forkortelse for Uniform Resource Locator, en række tegn der bruges til identificering af og forbindelse til
websteder og websider på internettet. En komplet URL-adresse starter som regel med "http://".
Webside En enkelt side i en samling af sider, der tilsammen udgør et websted.
Websted En gruppe websider, der åbnes sammen. Samlingen af websider, hvis adresser begynder med "http://
www.yamaha.com/" kaldes f.eks. Yamahas websted.